82 kommunale byggemillioner i Vesthimmerland
I år har Vesthimmerland Kommune afsat 82 millioner kroner på bygge- og anlægsområdet. Det var et af budskaberne til omkring 50 folk fra byggebranchen ved et fyraftensmøde.
Budskabet blev præsenteret af ledende medarbejdere fra tekniske forvaltning for omkring de 50 fremmødte ved et fyraftensmøde for byggebranchen.
Til de kommunale budgetkroner kommer også boligselskabers investeringer, som er med til at hive investeringer på byggeområdet op omkring den kvarte milliard kroner.
- Hvis så det private område også kommer i gang, så er der for alvor lys for enden af tunnellen, og det er ikke et modkørende tog, sagde borgmester Knud Kristensen om udsigterne for byggebranchen ifølge lokaltindblik.dk.
Original artikel: Kommunen har afsat 82 millioner til byggeri