23948sdkhjf

Underhåndsbud på hal-projekt vækker harme

Processen omkring tildeling af entreprisen på den 9,6 mio. kr. dyre udbygning og renovering af Oddense Hallen møder skarp kritik.
Det skriver skivefolkeblad.dk

Tømrermester Henrik Pedersen er blevet tildelt opgaven med at renovere og udbygge Oddense Hallen i Salling.

Lokale konkurrenter finder dog tildelingen stærkt kritisabel. Dels fordi vinderen er hallens bestyrelsesformand. Dels fordi entreprisen ikke var i udbud, men blev tildelt efter et såkaldt underhåndsbud, hvor tre bud blev indhentet.

Fremgangsmåden med underhåndsbud må normalt ikke bruges på projektet til mere end tre millioner kroner. Formanden for Oddens Hallens byggeudvalg afviser dog, at der er sket et brud på reglerne. Modsat ser man dog på sagen i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

- Man vil ikke kunne bruge underhåndsbud i sådan en sag, som jeg vurderer det, fordi summen er for stor, lyder vurderingen fra kontorchefen i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kenneth Skov Jensen, til skivefolkeblad.dk.


Original artikel: Halbyggeri til formand uden licitation
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094