23948sdkhjf

VVS-leverandør ser stort potentiale i installatør-netværk

Manden bag onlineleverandøren af VVS-artikler, BilligVVS, ser mange fordele i firmaets samarbejde med over 200 VVS-installatører.
Det skriver Århus Stiftstidende.

Med en førende position på markedet for salg af VVS-artikler over internettet, og et 2013-resultat der var firmaets bedste til dato, forventer indehaver og grundlægger af BilligVVS, Jesper Bunde-Pedersen, et endnu bedre 2014.

Blandt andet ser direktøren et stort potentiale i en styrkelse af det samarbejde, som firmaet har med mere end 200 professionelle VVS-installatører fordelt over hele landet. Samarbejdet indebærer, at de monterer de varer, som kunden har købt via netbutikken.

Vækst via udlandet
Forventningen om en omsætning for hele koncernen på 200 millioner kroner skal dog ikke findes i samarbejde på det danske marked, men derimod i de nordiske nabolande:

- Selvom der stadig er masser af vækst at hente herhjemme, er det oplagt, at potentialet er størst i Norge og Sverige, hvor private endnu ikke i så høj grad handler vvs-artikler på nettet. Vi vil være størst på alle tre skandinaviske markeder og er godt på vej alene i kraft af organisk vækst. I Norge nåede vi break even efter fire måneder, så vi har bevist, at vores forretningsmodel kan overføres til nye markeder, siger Jesper Bunde-Pedersen til Århus Stiftstidende.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078