23948sdkhjf

Livora åbner nordjysk elementfabrik

Livora A/S, der har til huse i Skanderborg, kan knap nok følge med efterspørgslen, og samtidig vil ledelsen skærpe virksomhedens vækst yderligere. En ny elementfabrik i Nordjylland er en nøglefaktor for at kunne indfri virksomhedens ambition.
Livora A/S har godt gang i hjulene, og står det til virksomhedens ledelse skal hjulene dreje endnu hurtigere rundt. Derfor har virksomheden for nylig åbnet en ny fabrik i Tårs ved Hjørring, der skal producere træelementer til Livoras fritidshuse.

- Vi oplever en markant efterspørgsel på vores arkitekttegnede fritidshuse. For at kunne følge med har vi valgt at starte egen produktion af træelementer på en fabrik i Nordjylland, fortæller direktør Bent Christensen fra Livora til Dagbladet Børsen.

2006 har været et godt år for producenten af fritidshuse og forventninger til 2007 er høje.

- Jeg vil ikke lægge skjul på, at 2006 har overgået vores målsætning. Vi har allerede nu solgt flere fritidshuse end forventet, og derfor har vi også meget høje forventninger til 2007, siger Bent Christensen til avisen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.22