23948sdkhjf

Dansk tilpasning af fremtidens europæiske byggeregler afgøres nu

Timeglasset er ved at løbe ud for de danske konstruktionsnormer. Når ingeniører i Danmark og de øvrige EU-lande fremover skal projektere bygge- og anlægsarbejder, er det Eurocodes, der udgør fundamentet.
Byggesektoren i Danmark nærmer sig hastigt det tidspunkt, hvor den skal tage afsked med de danske konstruktionsnormer og udelukkende projektere i henhold til de europæiske konstruktionsnormer, Eurocodes.

Hvert land i EU skal nu udarbejde såkaldte Nationale Annekser, der tilpasser Eurocodes til lokale forhold. Forslagene til de danske Nationale Annekser er nu sendt i offentlig høring, der løber frem til 23. marts 2007.

Den nationale nøgle
Eurocodes fastlægger harmoniserede beregningsregler for byggeri i EU. De væsentligste dele af Eurocodes-systemet foreligger allerede - i form af DS/EN 1990 – DS/EN 1999-serien. Men inden de færdige Eurocodes implementeres i de enkelte EU-medlemslande, skal hvert land udarbejde Nationale Annekser.

En række eksperter har i regi af Dansk Standard udarbejdet forslag til i alt 29 danske nationale annekser - med Erhvervs- og Byggestyrelsen som opdragsgiver. Det drejer sig om annekser til de dele af Eurocodes, som Erhvervs- og Byggestyrelsen har vurderet som relevante for dem. Den samme proces er i gang i de andre EU-lande.

De Nationale Annekser indeholder bl.a. særlige nationale værdier for de egenskaber, der findes i hver enkelt Eurocode. Annekserne kan derfor ses som den "nationale nøgle", der "låser Eurocodes op" til brug i Danmark.

Dansk byggeri tager forskud på Eurocodes
2010 er fastsat som skæringsdato for, hvornår byggeriet i Europa går fra nationale normer til europæiske Eurocodes.

Men Erhvervs- og Byggestyrelsen har besluttet, at Danmark allerede i løbet af 2008 tager relevante Eurocodes i brug. Og fra 1. januar 2009 er det så helt slut med de danske konstruktionsnormer. Herefter skal Eurocodes med Nationale Annekser benyttes ved al projektering i Danmark.

Kilde: Dansk Standard.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078