23948sdkhjf

Moelven godt fra start

Større efterspørgsel på byggevarer i Skandinavien giver en mærkbar resultatfremgang i årets første kvartal for den norske trævarekoncern.
Moelven tjente NOK 53,7 millioner på driften i første kvartal af 2014. Det er NOK 117,6 millioner mere end det tilsvarende kvartal året før.

Driftsindtægterne i første kvartal steg også sammenlignet med samme periode sidste år og endte på NOK 2.259,6 millioner (1.848,7 millioner). Resultatet før skat endte på NOK 32,9 millioner (minus 69,8).

Flere årsager til fremgangen
- Resultatfremgangen skyldes både forbedrede markedsforhold, højere aktivitetsniveau og interne forbedringer. Ud over det løbende dag til dag-forbedringsarbejde mærker vi også effekten af, at igangsættelsesfasen for mange større investeringer er nået langt, siger koncernchef Hans Rindal fra Moelven Industrier ASA.

Rindal er glad for resultatfremgangen, især set i forhold til sidste års første kvartal.

- Vi er gået fra direkte vanskelige markedsforhold for industritræ i rigtig mange lande til en mere normal efterspørgsel. Der er fortsat lav aktivitet i dele af Europa, men aktiviteten har enten stabiliseret sig eller er steget. Kombineret med god efterspørgsel på markeder uden for Europa har dette givet en bedre markedsbalance. Det har også en positiv indvirkning på priserne for træbaserede byggevarer på hjemmemarkederne i Skandinavien.

Højere efterspørgsel og bedre ordrereserver
Efterspørgslen efter byggevarer i Skandinavien var også noget større i første kvartal end normalt for sæsonen. Samtidig var ordrereserverne for Byggsystem-divisionen ved indgangen til kvartalet samlet set bedre end på samme tid i 2013. Det har medført større leverancer og bedre resultat end året før.

Der forventes fortsat en vis bedring af prisbilledet for industritræ internationalt i andet kvartal.

- Efterspørgslen er stigende, og producentlagrene af færdigvarer er fortsat på relativt lave niveauer. Byggsystem-divisionens ordrereserve er fortsat god, og Byggevare-divisionen Wood forventer en normal sæsonmæssig øgning af efterspørgslen i andet kvartal, siger Rindal.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078