Thy Solutions satser på amerikanske vindues- og dørproducenter
Thy Solutions har specialiseret sig i branchespecifikke IT-løsninger til vindues- og dørproducenter, som kan spare mange kroner på at få arbejdsgangene kigget efter i sømmene. Systemet VinCad har stor succes herhjemme og nu satser Thy Solutions på et amerikansk eventyr.
- VinCad fjerner mange manuelle arbejdsgange, der typisk præger denne branche. De resulterer ofte i høje spildprocenter, unødvendige fejl og manglende styring af produktionen, forklarer Morten Ringkjøbing fra Thy Solutions til avisen.
Thy Solutions vurderer, at op mod 5 pct. af produktionen hos en typisk dansk vinduesproducent ender med omproduktion og fejlretning. Og det kan VinCad hjælpe med at identificere og effektivisere.