23948sdkhjf

Brødrene Dahl sender Danmarksrekord videre

VVS-grossisten har solgt hvad der betegnes som landets største varmepumpe til Bestseller koncernens nye kontorbyggeri på havnen i Aarhus.
Indtil for nyligt var Brødrene Dahls nye højlager i Randers indehaver af landets største luft/vand varmepumpe. Men nu har VVS-grossisten altså selv sendt Danmarksrekorden videre til Bestseller koncernen, som har købt en endnu større af slagsen til det nye kontorbyggeri på de bynære havnearealer i Aarhus.

Og salget af den store varmepumpe, der har en varmeydelse på 270 kwt, er helt efter Brødrene Dahls plan.

Tager sin egen medicin
Varmepumpen på Brødrene Dahls nye højlager i Randers, der indtil for nyligt var landets største, skal, ud over at varme op, også fungere som en live demo-case for erhvervsvirksomheder, der overvejer at investere i varmepumpeteknologi.

- Vi har i Brødrene Dahl valgt at tage vores egen medicin. Vi har siden 2012 samarbejdet med Cronborg og solgt en del store varmepumper til erhvervslivet, men vi vil meget gerne udbrede teknologien væsentligt mere, fordi der er så mange fordele ved den. Nu afprøver vi den så at sige på egen krop i Randers, så virksomhederne kan få syn for sagen hos os, siger Hauke Thiessen, salgsdirektør for klima i Brødrene Dahl.

Selve pumpen i Randers syner ikke af meget ved siden af den 20 meter høje lagerbygning på 100.000 kbm, men med sine 2,5 tons, 4,5 meters længde og 2,20 meter i højden hører varmepumpen til i sværvægtklassen.

Varmepumpen bruger 147.000 kwt el. Den har en varmeydelse på 170 kw. Den kan dække 485.000 kwt ud af det samlede bygningsbehov på 600.000 kwt. De resterende 115.000 kwt dækkes af gas. Ifølge Hauke Thiessen giver det en kontakt besparelser på 167.000 kroner i varmeudgifter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079