Øland-direktør: ”Jeg er ingen ventilationskonge”
Han elsker at føre idéer ud i livet og forsvarer menneskers ret til at fejle. Men samtidig betegner han sig selv som en administrativ strukturfascist. Mød Øland-direktør Johnny Øland.
Af Stefan Buur Hansen
Johnny Øland var bare 24 år gammel, da han i 1987 blev en del af ventilationsfirmaet Øland, som faderen Leif Øland havde stiftet seks år forinden. I 2007 solgte Johnny Øland virksomheden til Saint Gobain, mens han selv fortsatte på posten som direktør.
Og i november sidste år blev Johnny Øland så valgt som formand for brancheorganisationen Dansk Ventilation, som især arbejder for at udbrede kendskabet til vigtigheden af et godt indeklima.
Alligevel undrer det Johnny Øland, at han af flere fagmedier blev benævnt som netop ”ventilationskonge”, da han i oktober fyldte 50 år.
- Ventilation er ikke min ene, store passion. Jeg laver mange andre ting, og det, der driver mig, er at være med til at udvikle noget, siger han til Building Supplys udsendte på kontoret i Brøndby, hvorfra der er frit kig til naboen, som i øvrigt er netop moderselskabet Saint Gobain.
Tvivlen er der altid
Salget af familievirksomheden til det franske industrikonglomerat kunne give anledning til at drosle ned for aktiviteterne for i stedet at tælle pengene på bankbogen, men sådan fungerer det ikke for Johnny Øland, som mere end noget andet er bange for at blive for magelig.
”Mercedes-syndromet”, kalder han det, når velbeslåede mennesker ikke kan finde andet at bruge pengene på end materialistisk velstand, som i sidste ende fører til udviklingsmæssig stilstand.
- Når jeg driver virksomheder, er det ikke for pengenes skyld. Men pengene er en målestok, der viser, om jeg kan finde ud af det. Og i virkeligheden er jeg i tvivl hver gang. Jeg kan tænke, at det gik meget godt med Øland, men derefter spørge mig selv, om det mon bare var held. Så får jeg lyst til at prøve igen, siger Johnny Øland om hans indre motivation for at fortsætte arbejdet.
Råb om hjælp er ukrænkeligt
Tvivlen skal dog ikke forveksles med en frygt for at fejle. For Johnny Øland har intet imod at tage chancer, når bare de er kalkulerede.
- Man kan gøre mange ting med en papkasse og en tusch, og der er jo ingen, der siger, at man skal starte med et forgyldt tårn. Så mange af tingene prøver vi simpelthen bare af for at se, om de fungerer, siger han og tilføjer:
- Det farlige ved beslutninger er sådan set ikke, at man risikerer at tage fejl. Det farlige opstår, hvis man ikke får stoppet det igen ved at erkende, at man lavede en fejl.
Af samme grund er det et mantra hos Øland, at alle ansatte til enhver tid har ret til at råbe op, så snart de føler sig overmatchede af den ene eller anden grund.
- Hvis du råber hjælp, er du ukrænkelig. Så skal kollegaerne nok hjælpe dig. Nogle steder er folk bange for at bede om hjælp, fordi de frygter, at omgivelserne så mener, de er dumme. Jeg er helt uenig, for jeg mener, at noget af det klogeste, man kan gøre, er at erkende sine begrænsninger, lyder filosofien fra Johnny Øland.
Gider ikke kopier
Og sådan må det også nødvendigvis være i en virksomhed som Øland, hvor nytænkning ikke bare er et modeord, der bruges ved skåltaler og aflæggelse af årsregnskabet. Det er et grundvilkår for overlevelse.
- En af grundpillerne her er, at hvis de andre har gjort det, så gider vi ikke. Så bliver vi jo bare en kopi. Men vi bliver stolte, når vi ser, at de andre kopierer os, siger Johnny Øland.
Han holder en pause og fortsætter:
- Øland er i udpræget grad en blue ocean -virksomhed. Det er ikke fordi, vi absolut vil være dyrere, men det betyder, at vi gør alt, hvad vi kan, for at imødekomme kundens krav. Og det kan sommetider være svært, for det er ikke altid, kunden ved, hvad han selv ønsker.
Det er derfor vigtigt, at Johnny Øland og de øvrige ansatte i virksomheden hele tiden er opmærksomme på at modtage input fra kunderne, ligesom inspirationen til nye tiltag søges alle steder fra. Kreativiteten skal have lov at trives på den ene side. Og på den anden side er strukturen et grundvilkår for at fremvise den kurve af vækst, som Øland har præsteret i mere end 30 år.
- Her i Øland har vi en masse idéer i luften hele tiden. Men ud over det så driver vi altså en stor fabrik, som er helt strømlinet, og hvor vi måler og vejer tingene ned til tiendedel af sekunder. Hvis vi ikke også var den slags mennesker, havde vi jo ikke noget at sælge, uanset hvor kreative vi var, pointerer Johnny Øland.
Bedst til at ansætte
Han holder selv af at drille de ledertyper, som har fingrene nede i enhver detalje i så høj grad, at de ender med at være – eller føle sig – uundværlige i virksomheden. ”Strukturfascister”, kalder Johnny Øland dem, men siger så alligevel:
- I den administrative drift er vi selv nogle strukturfascister. Det skal man være, for det kan ikke nytte noget, at man kun næsten har alle tingene på lager eller kun næsten har styr på sin produktionskalkule.
Tingene skal ses i helikopterperspektiv, medgiver Johnny Øland, men man gerne flyve lavt.
- Jeg plejer at sige til min ledergruppe, at de hver især er bedst til mange forskellige ting, men at jeg er bedst til at ansætte de bedste folk, konstaterer Johnny Øland med et grin.
Og så vender Building Supplys udsendte tilbage til begyndelsen, for hvis ikke ventilationskonge, hvad så? Et andet medie kaldte Johnny Øland for ”en skæv direktør”, og den betegnelse vækker bedre indpas hos hovedpersonen selv.
- Ja, for nogle gange skal man se tingene fra en anden vinkel, for at de giver mening. Jeg laver ikke strategiplaner, jeg laver pejlepunkter. Forskellen er, at hvis vi aftaler, at vi skal ned til det træ der, er jeg sådan set ligeglad med, om du zigzagger derned, når bare vi er der samtidig. Strategiplaner handler mere om, at der står en person på halvvejen og tjekker, hvor langt du er nået, konstaterer Johnny Øland.
Artiklen er en del af temaet Topchef i tale.
