Støttekroner til fynske multibaner
Fynske Søndersø Boldklub, Dalum IF og Fortuna Svendborg er blandt de udvalgte klubber, som nu modtager midler fra Nordea-fonden og DBU’s multibanepulje.
Central placering i byerne
Flere af multibanerne er led i større projekter. For eksempel som del af bevægelsesmekka eller ved placering i en bys centrum.
Hos Fortuna Svendborg bliver multibanen således del af Svendborgs nye motionsmekka med blandt andet gymnastikhus, svømmeland, idrætshal, parkour- og skaterområde og klatrevæg.
I projektet ved Søndersø Boldklub skal multibanen være af Søndersø Idrætsland, der skal fungere som byens nye ’gadekær’.
Endelig indgår multibanen hos Dalum IF i Projekt Kunstgræs, hvor borgere i alle aldre kan være aktive. Særligt fokus på børn og unge med særlige fysiske og psykiske behov.
Flere støttekroner i 2015
Nordea-fonden og DBU’s multibanepulje fordeles i 2013-2015. Multibanepuljen fordeles således så der i 2013 blev uddelt fire millioner kroner ved første ansøgningsrunde. I 2014 uddeles ligeledes fire millioner, og slutteligt to millioner i 2015.
Ud over de tre fynske klubber fik fire jyske og fem sjællandske klubber støtte fra multibanefonden i 2014.