Murer til kamp for lærepladser
Morten Winther, ejer af tilbudstjenesten Anton Klinke, er klar med et nyt initiativ, der skal være med til at sætte en stopper på manglen på lærepladser til murerelever.
Siden 2012 har han ejet tilbudstjenesten Anton Klinke, der formidler gratis tilbud på nyt badeværelse fra håndværksmestre over hele Danmark. Netværket er i løbende kontakt med 70 murermestre over hele landet, og den kontakt skal nu bruges til at skabe lærepladser.
Derfor har Morten Winther nu åbnet for, at murerelever kan søge læreplads via portalen. Ansøgningerne bliver sendt direkte til de murermestre, som Anton Klinke arbejder sammen med.
Alle murere har nogle kammerater, der aldrig blev færdige, fordi de ikke kunne få læreplads. Nogle af dem er på kontanthjælp i årevis, samtidig med at mestrene mangler arbejdskraft. Der skal gøres noget nu, og det skal komme fra branchen selv. I Anton Klinke tror vi på, at vi kan hjælpe murermestre og lærlinge med at finde hinanden. Vi vil simpelthen sætte en stopper for, at folk dropper ud, siger Morten Winther, der håber, at idéen spreder sig til andre brancher og starter en lavine af lærepladser.
Lærlinge skal ud i virksomhederne nu
I murerbranchen er både mestre og elever glade for idéen.
- Jeg var ude at snakke med murereleverne på Teknisk Skole, og de syntes alle sammen, det var en god idé. Som en af dem sagde: ”I vores klasse er der 6 ud af 24 elever, som har en læreplads, så jeres initiativ er jo så fedt”, siger Anton Klinkes markedsføringsmedarbejder Tomí Ra.
Det synspunkt deler de murermestre, som samarbejder med Anton Klinke:
- Jeg synes, det er en fantastisk idé, og jeg har ikke hørt om den slags initiativer i murerbranchen før. For os er det en unik chance for at få de helt rigtige lærlinge. Vi plejer at henvende os til Teknisk Skole, når vi mangler en lærling. Men helt ærligt: Vi vil meget hellere have de lærlinge, der selv søger læreplads i vores område. Vi tror på, der er mere på spil for dem, når de selv har søgt læreplads. De skal ud i virksomhederne, før de dropper ud, siger Martin Pilemann fra virksomheden Murermester Pilemann i Hvidovre.
Enkel onlinedating for murermestre og lærlinge
Det er helt enkelt at søge læreplads via Anton Klinkes hjemmeside, lover marketingmedarbejder Tomí Ra Frost:
- Der ligger en ansøgningsformular på Anton Klinkes hjemmeside, og når en murerelev udfylder den, lægger vi ansøgningen ind i online systemet. Alle mestre med virksomhed højst tyve kilometer fra elevens hjem kan se ansøgningerne, når de logger på deres virksomhedsprofil, forklarer han.
Murerelever kan søge læreplads på http://www.antonklinke.dk/elev/