23948sdkhjf

Udvidelse giver Eegholm grundlag for at fordoble omsætningen

Handels- og produktionsvirksomheden Eegholm a/s i Sønderborg har udvidet produktionsfaciliteterne, hvilket betyder, at virksomheden inden for de kommende tre til fem år kan fordoble sin omsætning inden for forretningsområdet el-tavle og processtyring. MT Højgaard i Aabenraa har haft totalentreprisen på projektet.
En tilbygning på 1.200 kvadratmeter samt en gennemgribende ombygning forventes at sætte sit direkte fingeraftryk på bundlinien.

I 2006 bliver den totale omsætning på 170 mio. kr. mod 140 mio. kr. i 2005. For at efterkomme den hastigt stigende efterspørgsel, har selskabet netop gennemført en omfattende udvidelse og renovering af produktionsfaciliteterne i Sønderborg. Pris 12 mio. kr.

- Nu kan vi med stolthed vise vores virksomhed frem. Vi har fået en ”visitkort-virksomhed”, hvor vi fysisk kan dokumentere, at det vi siger svarer til realiteterne.

- Orden og velstrukturerede produktionsforhold fortæller i vores branche alt om en virksomhed. Blandt de gevinster vi har fået ved byggeriet er en produktion efter lean-princippet, siger administrerende direktør Erling Duus, Eegholm a/s.

Tilbygning og gennemgribende ombygning
Det er MT Højgaard i Aabenraa, der i totalentreprise har opført den 1.200 kvadratmeter store tilbygning, der huser el-tavleproduktionen. Dertil kommer en gennemgribende ombygning af de hidtidige produktionsfaciliteter. Facaden ud mod Grundtvigs Allé er forsynet med en zink-beklædning og vinduer med aluminiumsrammer.

Der er lagt vægt at få et færdigt resultat med et minimum af vedligeholdelse.

Professionel modspiller
- Hos Eegholm har vi regler for, hvordan vi ønsker at behandle vores kunder. Netop derfor har det været rart at samarbejde med MT Højgaard. De matcher os. De er en professionel modspiller.

De spørgsmål, de har stillet os undervejs i projektet, har tvunget os til hele tiden at tage stilling. Havde de ikke gjort det, havde vi blot fået et traditionelt byggeri. Nu har vi en moderne fabrik

- De problemer, der altid er undervejs i et projekt af denne art, er blevet løst med fokus på løsningen Det er rart med en leverandør, der tager udgangspunkt i kundens behov, fastslår Erling Duus.

Kilde: MT Højgaard, http://www.mthojgaard.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081