23948sdkhjf

VVS i nye lokaler

Flamingoen knaser stadig og duften af ny maling og råt træværk fylder lokalerne på Skeelslundvej i nordjyske Aabybro.
De udstillede badeværelsesmiljøer er så småt ved at være færdige, for her åbner Lars Mouritsen og Søren Bisgaard Jakobsen torsdag den 10. april for en ny bad- og energibutik.

Indtil nu har det ni år gamle firma Ny-Bro VVS og Ventilation haft til huse i et baglokale på Østergade i Aabybro. For to år siden købte de lokalerne på Skeelslundvej 2, og nu er det tid til at gøre brug af dem. I den nye butik kan man se de udstillede miljøer og få vejledning og inspiration fra ide til færdigt projekt.

I den ene ende af butikken oprettes en energiafdeling, hvor der ydes vejledning om forskellige muligheder til opvarmning af boligen. Eksempelvis jordvarmeanlæg, varmepumper og så videre. Butikken åbner døren første gang torsdag den 10. april klokken 15. I den sidste del af lokalerne åbner en el-forretning op senere på året.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072