23948sdkhjf

Historisk dag for Campus Køge

Spaden er netop gået i jorden til den nye, 3.200 m² store SOSU-skole i Køge. Byggeriet er samtidig første spadestik i det store Campus Køge projekt.
Lige nu ligner området en pløjemark, og kun de farvede pinde i jorden viser, at et byggeprojekt er i sin spæde begyndelse. Om et år vil den nøgne mark være erstattet af en spritny SOSU-skole.

Byggeriet af den nye skole blev officielt skudt i gang af Køges borgmester, Flemming Christensen, der 1. april tog første spadestik med en specielt indkøbt Campus Køge-spade. I fremtiden til den særlige spade blive brugt til at sætte første spadestik til de øvrige nye uddannelser, der skal være en del af Campus Køge.

SOSU-skolen bliver på 3.200 m² og bliver taget i brug af 350 elever.

Ros for hurtig sagsbehandling
For borgmester Flemming Christensen var spadestikket ”en tydelig markering af, at planerne om samarbejde og Køge som uddannelsesby har båret frugt”. Borgmesteren glædede sig over udsigten til den nye SOSU-skole og understregede, at byggeriet ligger i tråd med kommunens andre udviklingsprojekter:

- Social- og sundhedsuddannelserne vil bidrage til at sikre et bredt felt af uddannelsesmuligheder i Campus Køge, men også i relation til udbygningen af Køge sygehus er der mulighed for et tæt samarbejde med den største arbejdsplads i lokalområdet,” sagde han i sin tale.

Med til at sætte første spadestik var også bestyrelsesformanden for SOSU Sjælland, Per B. Christensen. I sin tale takke han både borgmester Flemming Christensen, Køges tidligere borgmester Marie Stærke og Køge Byråd for et godt samarbejde. Desuden roste han i store vendinger embedsværket i Køge Kommune for en god og hurtig sagsbehandling.

SOSU-skolen forventes at stå færdig om et år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08