23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Alectia A/S
Jan Glenvig er blevet ansat som chefkonsulent hos Alectia A/S (kilde: Børsen).

Alectia er en rådgivervirksomhed med specialer inden for blandt andet energi, arbejdsmiljø, procesteknik og byggeri.

Aubo Production A/S
Torben Andersen, administrerende direktør siden 2009, indtræder i ejerkredsen med køb af 25 % af den samlede aktiekapital

Læs også: Direktør bliver medejer i Aubo Production

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd
Peter Høngaard Andersen, Allan Flyvbjerg, Maja Horst, Nickie Spile, Susanne Kure, Claus Kastberg Nielsen, Birgitte Nauntofte og Thomas Bech Hansen er indtrådt i bestyrelsen i Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd.

Samtidig er Jens Oddershede indtrådt som formand for bestyrelsen.

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd afløser Danmarks Forskningspolitiske Råd, DFR, og skal rådgive uddannelses- og forskningsministeren, Folketinget og øvrige ministre om blandt andet nationale og internationale erfaringer og tendenser inden for forskning og innovation.

Deas
Boe Lukas Skjold Siersbæk er blevet ansat som indkøbschef hos Deas.

Deas forvalter en ejendomsportefølje på cirka 2.000 erhvervs- og boligejendomme, som hovedsagelig ejes af institutionelle investorer samt andre professionelle investorer.

Grontmij A/S
Michael Håkan er blevet ansat som regnskabschef hos Grontmij i Danmark.

Grontmij A/S har kernekompetencer inden for projektstyring og projektledelse inden for vand, energi, transport, planlægning og design.

Harbour P/S
Mogens Bendixen er ansat i en nyoprettet stilling som projektdirektør. Han får til opgave at videreudvikle Steven Holls to ikoniske kontortårne i København.

Læs også: Ny projektdirektør skal videreudvikle kontortårne

I. Anker Andersen
Entreprenørfirmaet I. Anker Andersen i Holbæk er overtaget af entreprenør Mogens Jensen, som i forvejen ejer og driver Jord Beton og Anlæg i Højby i Odsherred. Med overtagelsen vokser virksomheden til cirka 115 medarbejdere og en omsætning på den gode side af 100 millioner kroner.

Den nuværende direktør i I. Anker Andersen, Finn Baumann Petersen, fortsætter i Jord Beton og Anlæg i en ny funktion.

Læs også: Holbæk-entreprenør får ny ejer

Rambøll
Henrik Fenger Jeppesen er blevet ansat som administrerende direktør hos Rambøll Grønland. Han afløser direktøren gennem 11 år, Niels Erik Hagelqvist, der fortsætter som projektchef hos Rambøll Grønland med fokus på kunder og projekter. Henrik Fenger Jeppesen kommer fra en stilling som projektchef for organisationen 'Asiaq, Grønlands Forundersøgelser' og har solid erfaring med både markedet og de regionale forhold på Grønland.

Samtidig er Henrik Bendsen blevet ansat som afdelingsleder for området Urban Civil Works.

Rambøll leverer rådgivning og løsninger indenfor infrastruktur, telekommunikation, miljørigtig projektering, fjernvarme samt vandforsyning.

Spotland Surveyors
Henrik Broberg Damm er blevet ansat som afdelingsleder for små og mellemstore infrastrukturprojekter hos Spotland Surveyors (kilde: Børsen).

Spotland Surveyors er en international landmålervirksomhed med base i Danmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078