23948sdkhjf

Tre virksomheder vinder Netværksprisen 2006

Finn A. Christensen A/S, Hetland VVS & EL A/S og Byggeselskab Olav de Linde blev hædret for deres sociale ansvar, da Prins Joachim overrakte Netværksprisen, Erhvervslivets Ridderkors i The Poul Due Jensen Academy.
Tre danske virksomheder blev i går hædret med Netværksprisen, Erhvervslivets Ridderkors. De tre virksomheder modtog prisen for en omfattende og innovativ indsats til gavn for virksomhederne og ikke mindst deres medarbejdere.

Netværksprisen 2006 gik til:
- Finn A. Christensen A/S, Frederikshavn – i kategorien ’Virksomheder med under 50 ansatte’
... for en ihærdig og helhjertet indsats udvist [...] i en periode, hvor kræfterne ellers har været optaget af ekspansion.
Virksomhedens sociale indsats er forankret i et bredt samarbejde med de lokale myndigheder og præget af stor innovation i alle tiltag, som senest at indføre flyvende formænd.


- Hetland VVS & EL A/S, København NV – i kategorien ’Virksomheder med over 50 ansatte’
... for med stor indsigt og konsekvens [at have] skabt flotte rammer for udøvelse af socialt ansvar over en meget bred front.
Blandt virksomhedens 100 ansatte er der tidligere misbrugere, handicappede og kriminelle unge. 16 % af de ansatte hører til gruppen af socialt udsatte og 10% af medarbejderne har anden etnisk baggrund end dansk.


- Byggeselskab Olav de Linde, Åbyhøj – i kategorien ’Særprisen’
... for etableringen af Bazar Vest i det socialt belastede boligområde, Gellerupparken... Byggeselskab Olav de Linde A/S [har] formået at få integration til at gå hånd i hånd med etableringen af nye arbejdspladser, som i højere grad end vanligt imødekommer den arbejdskultur, som mange nydanskere i området har rod i.

Læs mere om Dommerkomitéens motiveringer på http://www.netvaerksprisen.dk

Koncernbestyrelsesformand Niels Due Jensen, Grundfos, modtog desuden hædersbevisning for sin mangeårige indsats for at løfte den sociale ansvarlighed i det danske erhvervsliv.

Kilde: Sekretariatet for Netværksprisen 2006 http://www.netvaerksprisen.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08