23948sdkhjf

Fire giganter går sammen om energirenovering

Velux Gruppen, Rockwool, Grundfos og Danfoss lancerer konceptet ’BetterHome’, der skal sætte tryk på energioptimering og modernisering af parcelhuse.
- Med ’BetterHome’ går fire af Danmarks mest kompetente producenter af energibesparende kvalitetsløsninger sammen om nye tilbud til boligejerne. Vi mener tiden kalder på handling og konkrete løsninger, som er nemme at gå til for den enkelte boligejer. Det skal være lettere at få realiseret ønsket om et bedre hjem, siger Kim Christensen, President i Danfoss Heating Solutions.

Sammen med kollegaer fra Velux, Rockwool og Grundfos lancerede han tirsdag det nye projekt, som i tæt samarbejde med regeringens vækstinitiativer, håndværkere, energiselskaber og investorer vil kickstarte energimodernisering af boliger landet over – og på sigt også i udlandet.

- Energimodernisering forøger boligens værdi. Derfor ønsker vi at tænke nyt i forhold til at samarbejde med dem, der finansierer danskernes boligdrømme. Vi vil gøre vores boliger mere energirigtige og sundere at leve i, siger Michael K. Rasmussen, marketingdirektør i Velux Gruppen.

Samlede kompetencer i spil
Målet med BetterHome er at drive energimoderniseringen frem med nye standarder for rådgivning og levering af totalløsninger i samspil med vækstinitiativet BedreBolig, håndværk på tværs af fag og ikke mindst nytænkende finansieringspakker. Alt dette i tæt samarbejde med vores mange stærke partnere i hele landet.

- Vi vil stille en portefølje af gennemprøvede totalløsninger til rådighed for alle – ikke bare boligejere, men også de energirådgivere og håndværksmestre, som skal løfte opgaven fra idé til succes. Vi vil bruge styrken i vores salgskanaler og bringe den samlede viden i vores fire selskaber i spil, siger Thomas Kähler, Managing Director i Rockwool A/S.

Danske boliger som showcase
BetterHome skal være rammen for en samarbejdsmodel, som også efterspørges i udlandet. På sigt kan det nemlig bane vejen for mere eksport, flere energibesparelser i Europa og vækst i byggeriet.

- BetterHome skal stimulere det danske marked for energimodernisering. Vi vil eksportere know-how og danske kvalitetsløsninger til energimodernisering af hjemmet. Vi besidder i fællesskab stærke salgskanaler, der skal bringes i spil, og de danske boliger skal være en showcase, fortæller Søren Ø. Sørensen, koncerndirektør, Grundfos.

BetterHome vil have base i Dansk Energi for at opnå synergi i forhold til den viden, som er opbygget via energiselskabernes store indsats for at spare energi i både hjem og virksomheder. Som direktør for BetterHome har de fire virksomheder udpeget Niels Kåre Bruun, der har stor erfaring med strategisk ledelse og tværorganisatorisk forretningsudvikling. Han har senest været direktør for forretningsområder inden for energiomstilling og -effektivitet i Grontmij og har tidligere arbejdet hos Rambøll Energy og Force Technology.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109