Hårdt presset H+H øjner lys forude
Efter år med milliontab på driften kan porebetonproducenten H+H nu ane lys for enden af tunnelen. Det britiske marked boomer, og det nyder man godt af.
Af Milliontab siden 2009
Krisen bragte H+H til tælling og siden 2009 har man haft et akkumuleret tab på driften på 650 mio. kr. I 2013 landede underskuddet på 92,5 mio. kr., men en stor efterspørgsel i Storbritannien får H+H til at tro på et lille underskud i 2014 på 25 mio. kr.
Økonomidirektør Niels Meidahl fortæller til Børsen, at der er sorte tal i sigte.
Læs også: Skrøbelig indtjening hos betonelementerne
Årsagen til at man blev så hårdt ramt af krisen skyldes en milliard-satsning i nye fabrikker i Polen og Rusland, lige da krisen bragede igennem, men nu vejrer man altså morgenluft.
Briterne bygger og bygger
Storbritannien er H+Hs største marked, og det er også her pengene skal hentes hjem.
- Der er ikke meget, der tyder på, at 2014 bliver bedre inden for byggeriet i Europa end sidste år. Kun vejret er med os i år. Men i England boomer markedet. Der er helt udsolgt derovre inden for porebeton, så de nu må importere. Det betyder dyre transportomkostninger, mens vi producerer lokalt derovre. Vi har derfor i januar kunnet forhandle prisen på halvdelen af vores salg op med 10 pct., siger Niels Meidahl.
Læs også: Betonelementerne vinder markedsandele i byggeriet
H+H henter 40 procent af sin omsætning i Storbritannien, mens det før så lukrative polske marked er oversvømmet med udbydere af porebeton og derfor ikke længere nogen lukrativ forretning.
Russisk marked uvist
Mens det engelske marked giver grund til smil, så giver det russiske marked grund til panderynker. I følge Niels Meidahl er det værste der kan ske at de udenlandske investeringer i Rusland stopper og dermed også byggeriet. Det er dog ikke sket endnu, men kursen på rubler er faldet med 20 procent, og det er skidt for indtjeningen.
H+H henter 20 procent af omsætningen og 30 procent af indtjeningen i Rusland.
I 2013 har H+H lukket en polsk og en finsk fabrik. Der kommer ikke flere lukninger, siger Niels Meidahl og han forklarer, at man har trimmet organisationen, så der frigives kapital til nedbringelse af gælden.
