23948sdkhjf

Brolæggerlauget ser ud over næste grusbunke

For at stå godt rustet i en omskiftelig tid med blandt andet nye arbejdsmiljøregler og krav fra bygherrer om at bruge IT-teknologi havde arrangørerne af Brolæggerlaugets årlige medlemskonference indkaldt forskellige eksperter, som kom med deres bud på, hvilke udfordringer entreprenørerne står overfor.
Medlemmer af Brolæggerlauget sad talstærkt bænket på Entreprenørskolen i Ebeltoft, da lauget den 23. -25. november holdt deres årlige medlemskonference.

Brolæggerlaugets oldermand Erik Johnsen bemærkede med tilfredshed i sin indledende beretning, at lauget har oplevet en markant medlemsfremgang, hvilket er med til at sikre det faglige samt kvalitetsmæssige niveau inden for brolæggerfaget.

Oldermanden hilste også en ny APV-folder velkommen. Folderen er lige på trapperne og er blevet udformet i samarbejde med 3F. Den fortæller på anskuelig vis, hvordan en brolæggervirksomhed udfører en arbejdspladsvurdering og fokuserer blandt andet på fagspecifikke forhold som tunge løft, støv og støj.

Oldermand Claus Erik Johnsen. Arbejdstilsynets screeninger
Miljøchef i Dansk Byggeri, Carsten Bekker, fortalte om Arbejdstilsynets screeninger, som er en del af Arbejdsmiljøreformen fra 2004 og sættes i gang 1. april 2007.

Ved en screening kommer Arbejdstilsynet uanmeldt og alle væsentlige arbejdsmiljøforhold bliver gennemgået. Inden for bygge- og anlæg kan besøget foregå på en tilfældig byggeplads, og små virksomheder med under ti ansatte kan kontaktes inden screening for at få oplyst, hvor virksomheden udfører arbejde. Hvis arbejdsmiljøet ikke er i orden udtages virksomheden til et grundigt tilpasset tilsyn, som bliver gennemført indenfor 2-8 uger efter screeningen.

Alle virksomheder i Danmark skal screenes inden 2011 og indplaceres som gode eller dårlige virksomheder. De gode virksomheder vil efterfølgende blive screenet hvert 3. år, hvorimod de dårlige jævnligt vil få besøg af Arbejdstilsynet.

Nye Fugematerialer
Det vakte stor opmærksomhed i forsamlingen, da nye fugematerialer fra henholdsvis Ultracrete og Densit blev præsenteret. Ikke mindst da det blev vist, hvordan granitbrosten ved opbrydning med jernstang gik i stykker, mens fugematerialerne forblev intakte.

Det er netop styrken, der gør de nye fugematerialer meget velegnede på steder, hvor der er ekstra hård belastning, for eksempel i buslommer, rundkørsler og overkørsler.

Flere kommuner er interesseret i de nye fugematerialer, som er dyrere i forhold til traditionelle fugematerialer, men som har en meget stor holdbarhed. Endvidere har fugematerialerne den fordel, at en ny belægning hurtigt kan tages i brug. Men en hurtig hærdning betyder også, at fugningen nøje skal tilrettelægges. Det skal dog pointeres at de to produkter skal igennem en række test.

Det digitale byggeri står for døren
Fra højteknologiske fugematerialer førte konferencen videre til byggeri ved hjælp af IT. ”Det digitale byggeri” er ikke længere noget ude i fremtiden. Allerede 1. januar 2007 træder nye regler i kraft, der betyder at statslige bygherrer – blandt andet ministerier og institutioner – stiller særlige krav til entreprenører, når entreprisesummen i forbindelse med nybyggeri er større end 3 mio. kr. Undtaget er rene anlægsentrepriser som for eksempel motorvejsanlæg.

Ifølge Flemming Grangaard, Dansk Byggeri, stilles der fire overordnede krav til entreprenørerne: Elektronisk udbud, anvendelse af 3D-modeller, anvendelse af Projektweb, elektronisk aflevering af drift- og vedligeholdelsesdata.

Med udviklingsprogrammet Det Digitale Byggeri har Fonden Realdania, Erhvervs- og Byggestyrelsen og byggesektorens ledende aktører sammen indgået et partnerskab om det store spring fremad for dansk byggeri. Det overordnede mål er at fremme byggeriets produktivitet gennem anvendelse af IT og ved at digitalisere byggeriets informationsflow fra bygherre over rådgivere og udførende til vedligeholdelse.

Kilde: Dansk Byggeri.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109