Stadionprojekt blev sendt i udbud
Nyt stadion i Hjørring sendt i udbud, men Hjørring byråd er uenigt om risiko for budgetskred.
Men her hører enigheden op. Venstres gruppeformand Henrik Jørgensen opfordrede byrådsmedlemmerne til at ligge søvnløse over, at budgettet på det nye stadion kan skride.
Han henviste til den risikovurdering for budgetskred, som embedsmændene har lavet. Den giver på visse punkter anledning til dybe panderynker og på andre områder karakteriser den risikoen som ”ubetydelig”.
- Det er vigtigt at være bevidst om, at byrådets flertal angav tidsmæssige og økonomiske grunde for at bygge på Femhøje i stedet for i Park Vendia, sagde Henrik Jørgensen.
Han mener, at risikoen ikke er blevet mindre ved at vælge Femhøje frem for Park Vendia. Han foretrækker et stadion i Park Vendia.
- Jeg er normalt en meget risikovillig person, når det gælder forretningslivet, men jeg er det ikke, når vi bruger skatteydernes penge til noget, der måske kommer til at stå i 75 år, sagde Henrik Jørgensen.
Han pegede på, at embedsmændene har vurderet, at risikoen hvad angår salg af stadionnavnet.
Denne indtægt er vurderet til cirka fem millioner kroner, som skal bruges til at lave varme i banen. Et krav, som DBU stiller til baner, der skal bruges til de store turneringer.
Borgmester Arne Boelt (S) erkender, at salg af banenavnet er en joker rent økonomisk, men udtrykte ellers tillid til at budgettet holder.
- Der ville have været den samme risiko for budgetskred, hvis vi havde lavet stadion i Park Vendia, sagde Arne Boelt.