FLSmidth fortsætter den positive udvikling
Den positive udvikling i omsætning og resultater fortsætter for FLSmidth, der i 3. kvartal 2006 har oplevet vækst inden for alle forretningsområder. Koncernen opjusterer forventningerne til 2006.
Den samlede ordreindgang udgjorde 14.667 mio. kr. i 1.-3. kvartal 2006, hvilket er en stigning på 62 % i forhold til samme periode sidste år.
Omsætningen udgjorde i 1.-3. kvartal 8.561 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 17 % i forhold til samme periode sidste år, hvor resultatet blev 7.292 mio. kr.
Resultatet før skat (EBT) blev i 1.-3. kvartal 2006 501 mio. kr. mod 58 mio. kr. i samme periode sidste år.
FLSmidth & Co. forventer en koncernomsætning på 12,5-13,5 mia.kr. for 2006. Koncernen opjusterer forventninger til driftsresultatet, der forventes at ligge i niveauet 650-700 mio. kr. for 2006 samt et resultat før skat, der ventes at ligge i niveauet 700-750 mio. kr. for 2006.
Kilde: Delårsrapport 2006, FLSmidth & Co. / http://www.flsmidth.com