C. F. Møller vil være en Skandinavisk tegnestue
Det handler om at finde en platform, man kan specialisere sig ud fra, hvis man skal have succes i udlandet, lyder råddet fra en af landets største arkitektvirksomheder.
Færgeterminalen for Stockholms faste færgeforbindelse til Finland og Baltikum - Värtaterminalen - skal være landmark for den nye havnebydel Norra Djursgårdsstaden – både arkitektonisk og miljømæssigt. C. F. Møller er arkitekt på projektet, der har Stockholms Hamn AB som bygherre. (Illustration: C. F. Møller)
Af Stefan Buur Hansen
Men profilen er så småt ved at ændre sig hos C. F. Møller, som ønsker at orientere sig endnu mere ud mod verden.
- Vi er ved at omdefinere os selv fra at være en dansk tegnestue med satellitter i Norge, Sverige og England til at være en Skandinavisk tegnestue. Det skal forstås på den måde, at vores Oslo-kontor er lige så vigtigt som vores Aarhus-kontor, selv om det er vores hovedkontor, siger koncerndirektør Klaus Toustrup til Building Supply og fortsætter:
- Den udenlandske andel af vores omsætning har ligget på omkring 30-50 procent de sidste 10 år, så det udenlandske er simpelthen en grundlæggende del af vores størrelse.
Sygehusbyggeri giver en fordel
Ifølge branchens egne tal udgør eksporten cirka en sjettedel af omsætningen i arkitektbranchen som helhed, og Klaus Toustrup er ikke i tvivl om, at potentialet er større for danske arkitekter, som har en fordel frem for mange andre.
- Vi har den fordel, at vi har været med til at bygge nogle af de bygninger, som er en del af et velfærdssamfund. Det er man meget interesseret i mange steder i udlandet, siger han og nævner sygehusbyggerier som et eksempel:
- Vi har haft mange sygehusbyggerier i Danmark i vores portefølje. På et tidspunkt skal der ikke bygges flere sygehuse herhjemme, og så går vi ind og kigger på, hvordan vi kan holde vores kompetencer ved lige inden for det område i andre lande.
Skal ikke tro, man ved det hele
For C. F. Møller betød det konkret, at man kiggede mod Tyskland, som også stod foran store investeringer i sundhedssektoren i slutningen af de sidste årti, ligesom Storbritannien også gjorde det. Hos sidstnævnte stoppede krisen dog en del af de offentlige investeringer, men så var der til gengæld ved at komme skub i byggeriet af de nye supersygehuse herhjemme, som C. F. Møller så kunne byde ind på.
Og netop et vist fokus på særlige kompetencer er en stor fordel, mener Klaus Toustrup, som advarer mod en tro på, at man som dansk arkitektvirksomhed har kompetence til at løse alle opgaver i hele verden.
- Man skal finde ud af, hvad man kan bruge sin baggrund til og så bruge det som platform til at prøve sig af på de udenlandske markeder. Man skal passe på at tro, man kan det hele.
Kom ud på byggepladserne
Selv satser C. F. Møller – foruden de nære markeder – på et par af de såkaldte BRIK-lande, ligesom man blandt andet har været involveret i et skolebyggeri i Bali.
- Vi har oprettet selskaber i Kina og Indien, hvor vi får en del henvendelser om netop velfærdsbyggeri, og vi har allerede nu gang i et hospitalsbyggeri i Indien, så der kommer til at ske ting og sager. Udfordringen bliver, at det er svært at løse herhjemmefra med det omkostningsniveau, vi har, så vi kigger efter alliancepartnere eller forsøger at udvide datterselskabsstrukturen, påpeger Klaus Toustrup, som i det hele taget er tilhænger af, at både arkitekterne og arkitekturen kommer så meget ud i virkeligheden som muligt.
- Hvis man tror, at man som arkitekt kan sidde og styre det hele bag tegnebordet, så begår man en stor fejl. Man skal ud på byggepladserne, så man kan snakke med folk, og det har jeg selv lært meget af. Personligt har jeg ikke en håndværksmæssig baggrund, men jeg har altid haft en stor nysgerrighed efter det og bevæget mig på byggepladserne.
