23948sdkhjf

MT Højgaard ramt af det overophedede byggemarked

Det historisk høje aktivitetsniveau i branchen, der har presset ressourcerne både for så vidt angår materialer og arbejdskraft, har haft negative, økonomiske konsekvenser for MT Højgaard. I årets første ni måneder har koncernen fået et utilfredsstillende overskud før skat på 21 mio.kr.
MT Højgaard var allerede klar på, at deres tredje kvartalsregnskab for 2006 ville vise en økonomisk nedgang for koncernen.

For tredje kvartal 2006 har koncernen haft en omsætning på 2,9 mio. kr. mod 2,2 mio. kr. i samme kvartal sidste år. Resultatet før skat for perioden er et underskud på 11 mio. kr. mod et overskud på 45 mio. kr. i tredje kvartal sidste år.

Periodens utilfredsstillende resultat skyldes primært en fortsat negativ udvikling på nogle store bolig- og renoveringssager i det Storkøbenhavnske område. Hovedårsagerne er det historisk høje aktivitetsniveau i branchen med negative konsekvenser for planlægningsmuligheder og ressourceadgang samt besværligere og dyrere kontrahering med underentreprenører end forudset.

I årets ni første måneder har MT Højgaard haft en omsætning på 7,9 mio. kr., der er i overensstemmelse med det forventede. Resultatet før skat for perioden er derimod blevet et overskud på 21 mio. kr. mod et overskud på 75 mio. kr. i samme periode sidste år. Altså en nedgang på 54 mio. kr. før skat.

MT Højgaards ledelse forventer, at det høje aktivitetsniveau i branchen fortsat vil stige. Og på den baggrund forventes en omsætning på godt 11,0 mia. kr. mod tidligere forventning om en omsætning på ca. 10,5 mia. kr. Og årsresultatet forventes at ligge i niveauet 50 mio. kr. før skat.

Kilde: Delårsrapport for 3. kvartal 2006 fra MT Højgaard. / http://www.mthojgaard.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094