23948sdkhjf

Investeringer koster på bundlinjen i DT Group

Selskabet bag blandt andre Stark og Silvan er gået 90 mio. kr. tilbage på driften i første halvdel af 2013/14.
Norden bærer fortsat præg af et yderst presset marked, og det er den primære årsag til, at DT Group måtte se omsætningen falde med 4 % i første halvår 2013/14.

Den samlede omsætning udgør 8.125 mio. kr. mod 8.471 mio. kr. i samme periode sidste år. Samtidig er driftsresultatet faldet fra 366 til 276 mio. kr.

- Resultatet er påvirket af store investeringer i implementeringen af koncernens strategiplan. Tilbagegang er ikke rart, men vi må glædes over, at vi stadig er profitable i et svært marked, siger Ole Mikael Jensen.

DT Groups store danske forretningsområder, Stark og Silvan, har begge haft en mindre nedgang i omsætningen. Stark er faldet fra 3.175 til 3.124 mio. kr., mens Silvan er gået tilbage fra 727 til 717 mio. kr. I Sverige er byggemarkedskæden Beijer gået frem med 2,5 %.

- Der er ingen tvivl om, at markedet stadig er under massivt pres, men det glædelige er, at det ser ud som om tilbagegangen er stoppet – godt hjulpet på vej af en mild vinter særligt i Danmark. Vi har i det seneste kvartal for første gang i to år haft vækst - om end på blot 0,5 %. Underliggende er det vores vurdering, at vi har ramt bunden i Sverige og Danmark, mens markederne i Norge og Finland stadig er i fald, siger Ole Mikael Jensen.

Han forventer i de kommende måneder at kunne matche sidste års aktivitetsniveau. Fokus er på at fastholde en stram omkostningsstyring, at foretage målrettede investeringer i nye services og styrke salgsindsatsen.

DT Group har samtidig med offentliggørelsen af halvårsregnskabet modtaget myndighedernes godkendelse af sidste måneds milliardinvestering i den finske byggemarkedskæde, Puukeskus, som i fjor omsatte for 230 mio. EUR. DT Group ejer i forvejen Starkki, og den finske forretning vil fremadrettet have ca. 1.400 medarbejdere fordelt på 45 lokationer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125