23948sdkhjf

København skruer yderligere op for anlægsinvesteringer

Kommunen afsætter 743 mio. kr. ud over de knap 12 mia. kr., som der i forvejen er budgetteret med i anlægsinvesteringer.
Københavns Kommune skruer nu yderligere op for satsningen på anlægsinvesteringer ved at afsætte 743 mio. kr. på budgettet for 2014, som skal lægges oven i de 11,7 mia. kr., kommunen i forvejen har budgetteret med i perioden fra 2014 til 2017.

Det ligger fast, efter budgetforhandlingerne fredag blev afsluttet med et bredt politisk flertal bestående af Socialdemokraterne, Enhedslisten, De Radikale, SF og Dansk Folkeparti.

- Vi satser på almene boliger og ungdomsboliger, så det ikke kun er eliten, der har råd til at bo i København. Idræt er afgørende for livskvaliteten, og derfor investerer vi også massivt i bedre faciliteter til glæde for alle. Vi fastholder vores fokus på at løfte de københavnske skoler. Og vi får vi gjort en række anlægsprojekter færdige, siger overborgmester Frank Jensen (S).

Forventer 15.000 arbejdspladser
Budgettet indebærer blandt andet, at København får 485 nye ungdomsboliger og 100 almene familieboliger, som studerende og almindelige københavnere har råd til at betale. Ålholm Skole bliver renoveret fra kælder til kvist for 82,7 mio. kr. og der bliver afsat i alt 172 mio. kr. til idrætsfaciliteter – herunder en skoleidrætshal på Ørestad Syd Skole til 36 mio. kr.

Aftaleparterne er endvidere blandt andet også nået til enighed om en indsats for udsatte boligområder i Sydhavn på 20 mio. kr., en et nyt kulturhus på Østerbro til 26,5 mio. kr., nye køkkener i 10 daginstitutioner til 14 mio. kr. samt 25 mio. kr. til indsatser for vækst og beskæftigelse, 12 mio. kr. til cykelstier og en trafiksikkerhedspakke til 10,2 mio. kr.

Politikerne har under forhandlingerne fordelt 1029 mio. kr. Ud over de mange nye initiativer, så er der blandt andet afsat et beløb på i alt 304 mio. kr. øremærket til at få afsluttet en række bygge- og anlægsprojekter i København.

Kommunen forventer, at de samlede anlægsinvesteringer kommer til at skabe 14.880 job i alt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094