23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
BB Fiberbeton
Simon Hertzum og Nikolaj Ringberg Brandt er som et led i et generationsskifte indtrådt som medejere hos BB Fiberbeton. Samtidig er Steen Rask Eriksen udtrådt af ejerkredsen.

Læs også: Generationsskifte hos BB Fiberbeton

Danmarks Innovationsfond
Jørgen Mads Clausen, Jens Maaløe, Peter Kurtzhals, Claus Hviid Christensen, Flemming Besenbacher, Anja Boisen, Claus Jensen, Peter Olesen og Conni Simonsen er blevet udpeget til bestyrelsen hos Danmarks Innovationsfond.

Danmarks Innovationsfond etableres per 1. april 2014 og skal uddele bevillinger til aktiviteter inden for strategisk forskning, teknologiudvikling og innovation. Fondens budget er i 2014 på knap 1,6 mia. kr.

Dansk Industri
Lars Goldschmidt er fratrådt som direktør hos Dansk Industri.

Dansk Industri repræsenterer 10.000 virksomheder i den danske industrisektor.

Knauf A/S
Morten Ørnstrand-Søborg er med virkning fra 1. maj blevet ansat som administrerende direktør hos Knauf A/S i stedet for Carl-Johan Klinge.

Knauf A/S er leverandør af lette gipsbyggesystemer i gips og stål samt leverandør af gipsbaserede akustiske loft- og vægmaterialer.

Mangor & Nagel A/S
Lars Bech Jensen er udtrådt af bestyrelsen hos Mangor & Nagel A/S (kilde: Børsen).

Mangor & Nagel A/S er et arkitekfirma med afdelinger i Frederikssund, Roskilde, København og Vejle.

Mercantec
Inge B. Borggaard er blevet ansat som HR- og kommunikationschef hos Mercantec (kilde: Børsen).

Mercantec er Viborg Kommunes største uddannelsesinstitution og tilbyder blandt andet uddannelser inden for byggeri, metalindustri samt handel og kontor.

Orbicon
Niels Kiersgaard er blevet ansat som markedschef for havne- og vandbygning hos Orbicon i Esbjerg (kilde: Børsen).

Orbicon er et rådgivende ingeniørfirma inden for miljø, forsyning og byggeri.

Schneider Electric Danmark
Henrik Busk Grønning er blevet ansat som partner account manager hos Schneider Electric Danmark.

Schneider Electric er global specialist i energioptimering, beskæftiger ca. 1.000 medarbejdere i Danmark og rummer kendte brands som Lauritz Knudsen og APC.

Stark
Søren P. Olesen er med virkning fra 1. april blevet ansat som administrerende direktør for hele koncernen. Han kommer fra en stilling som administrerende direktør hos Flügger.

Læs også: Stark får ny administrerende direktør

Strøjer Tegl A/S
Flemming Rasmussen, 45, er ansat som ny administrerende direktør. Han er uddannet produktionsingeniør og kommer fra et job som divisionsdirektør for ’Assembly & Towers’ hos Vestas. Han har desuden en baggrund som produktionsdirektør i Rationel Vinduer.

Læs også: Ny administrerende direktør til Strøjer Tegl
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078