23948sdkhjf

DT Group sælger byggemarkeder til Jem & Fix

Den svenske byggemarkedskæde Cheapy Bygghandel ophører. 11 butikker indlemmes i Beijer Byggmaterial, to butikker lukkes, mens de resterende 18 sælges til Jem & Fix.
DT Group har besluttet at lukke sin svenske lavpriskæde Cheapy. Det oplyser koncernchef Ole Mikael Jensen i en pressemeddelelse.

- I de seneste 12 år har vi udviklet og ekspanderet Cheapys koncept til at omfatte 31 butikker. Trods en god udvikling, har vi måttet indse, at det kræver betydelige investeringer at opnå en tilfredsstillende indtjening. Vi har derfor besluttet at konvertere 11 af de nyeste Cheapy butikker til Beijer-forretninger, frasælge 18 til Jem & Fix, Sverige og lukke to, siger Ole Mikael Jensen.

I de 11 butikker, der nu bliver del af søsterselskabet Beijer, følger alt personale med. Salget til Jem & Fix inkluderer alle ansatte. En del af de ansatte på Cheapys hovedkontor vil endvidere blive tilbudt job i DT Group.

For Jem & Fix betyder handlen, at kæden mere end fordobler antallet af butikker i Sverige fra 14 til 32.

- Jem & Fix har siden starten i Sverige 2005 haft en ekspansiv strategi. Vi havde i forvejen en plan om at åbne tre nye butikker i Sverige i marts og april, men med overtagelsen af 18 butikker fra Cheapy kommer vi for alvor til at profilere os på lavprismarkedet i Sverige, siger Erling Daell, VD i Jem & Fix i Sverige.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074