23948sdkhjf

Fiberlines fabrik indstillet til Mies var der Rohe prisen

Akademisk Arkitektforening og Danske Arkitektvirksomheder har sammen stået for udpegningen af fem projekter, som bliver indstillet til Mies van der Rohe prisen 2007. Et af de nominerede projekter er Fiberline Composites fabriksbygning i Middelfart.
Mies van der Rohe prisen uddeles hvert andet år af EU og the Fundació Mies van der Rohe i Barcelona. Prisen gives til arkitekturværker, der er bygget inden for den seneste to-årige periode, og som er enestående på grund af deres konceptuelle, tekniske og bygningsmæssige kvalitet.

Prisen vil blive uddelt under Construmat Trade Fair, som afholdes i maj 2007.

En europæisk jury udpeger de endelige modtagere af hhv. the European Union Prize for Contemporary Architecture 2007 på 50.000Euro og the Emerging Architect Special Mention på 10.000Euro. Herudover vil Juryen vælge en række projekter, der kommer med i udstillingen og i udstillingskataloget.

Fiberline Composites fabrikken i Middelfart. Den nye fabrik er en kæmpebygning, der er passet ind i landskabet. Fabrikken skal både rumme en effektiv produktion og samtidig være et center for viden og forskning

Foto: Fiberline Composite.Akademisk Arkitektforening og Danske Arkitektvirksomheders jury har bestået af arkitekt MAA Vibeke Lydolph Lindblad, HLT, arkitekt MAA Peder Ewald Hansen, AA Arkitekter A/S og arkitekt MAA Martin Keiding, Arkitektens Forlag og de har valgt:

- Fiberline Composites fabrikken i Middelfart tegnet af KHR Arkitekter A/S
- Kastrup Søbad tegnet af White Arkitekter A/S
- VM husene tegnet af Plot (Bjarke Ingels & Julien de Smedt)
- Tietgen Kollegiet tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitektfirma A/S
- Ejendommen Østerbrogade 105, København tegnet af C.F. Møllers Tegnestue

Kilde: Fiberline Composite / Arkitektforeningen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089