Fremover sikrer Intego Kolding-fabriks produktion
Intego indgår serviceaftale med den store emballageproducent Smurfit Kappa.
Cirka to millioner papirbaserede emballager leveres hver dag fra Smurfit Kappa til blandt andet eksportvirksomheder, detail- og fødevarebranchen. De store mængder bølge- og massivpap produceres på to hovedfabrikker samt fire specialfabrikker i Danmark.
Problemet vist sig at var, at en hydraulisk motor på fabrikkens bølgepapmaskine var sat ud. Efter fejlen var lokaliseret, blev motoren transporteret til reparation på Integos elektromekaniske værksted. Her blev fejlen udbedret, og næste morgen var maskinen i produktion igen.
Aftale med Intego skal forhindre fremtidige driftsstop
En tilsvarende motor på en anden af fabrikkens maskiner blev efterset. Det viste sig, at denne motor også krævede vedligehold.
- Ved at tage defekten i opløbet har vi sparet os selv for et akut driftstop. Det er naturligvis umuligt at forudse et havari, men idet vi ønsker at gøre, hvad vi kan for at undgå driftstop, har vi indgået en aftale med Intego, som fremover vil gennemføre skemalagte eftersyn og vedligehold på alle vores motorer, fortæller Lars Peter Helles, Technical Supervisor hos Smurfit Kappa.
På hovedfabrikken i Kolding er det derfor fremover Intego, der har ansvar for, at maskinparkens motorer kører uden stop.