23948sdkhjf

Inwido investerer i dansk designvirksomhed

Som led i et udvidet fokus på innovative facadeløsninger har Inwido Denmark A/S overtaget 30 procent af den københavnske design- og udviklingsvirksomhed Art Andersen.
Inwido Denmark og Art Andersen indleder nu et strategisk og ambitiøst samarbejde omkring designkompetencer, udvikling og videreudvikling af produkter.

De to virksomheder samarbejder allerede om udviklingen af et dynamisk facadeafskærmningssystem, som kan klikkes på ydersiden af vinduer og glaspartier. Systemet, som støttes af Markedsmodningsfonden, EUDP og Elforsk, besidder en række energibesparende og indeklimaforbedrende funktioner som solafskærmning, nat-isolering og naturlig ventilation.

Hos Art Andersen ser administrerende direktør og stifter, Jørn Krab, store perspektiver i, at samarbejdet nu styrkes gennem Inwidos investering:

- Vi har allerede haft flere års åbent og ambitiøst samarbejde med Inwido-koncernen, som hele vejen igennem har udvist både vedholdenhed og fighterånd. Det giver os troen på, at vi sammen kan sætte nye standarder og vise vejen frem, hvad angår design og udvikling af nytænkte og avancerede solafskærmninger og facadeløsninger, siger han.

Ifølge Inwido Denmark-direktør Mads Storgaard Mehlsen er det matchet mellem Art Andersens kompetencer inden for design og Inwido Denmarks innovative produktsortiment, der gør et styrket samarbejde interessant:

- Art Andersen er i dag et af de mest velrenommerede brands inden for design og udvikling af dynamiske facader, og som markedsledende inden for vores felt er det for os helt naturligt, at vi investerer i et så respekteret kompetencecenter. Vores innovative produkter vil få et inspirerende løft med denne investering, siger Mads Storgaard Mehlsen.

Investeringen i Art Andersen er Inwido Denmarks anden i marts måned. I sidste uge overtog virksomheden JNA Vinduer & Døre og Spar Vinduer på Fyn.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105