Faste håndværkere i Brønderslev
Brønderslev Kommune vil trække på en fast gruppe håndværkere til mindre renoveringsopgaver.
De store opgaver kommer i udbud. Brønderslev Kommunes budget årligt er på godt 8 mio. kr. til bygningsvedligeholdelse.
Der er lagt op til, at perioden skal være på fire år, men på opfordring fra flere håndværkere, bliver den periode nok forkortet.
Leder af indkøbsafdelingen i Brønderslev Kommune, Ole Holdt, mener, at to år vil være passende.
Murermester Ole B. Johansen:
- Hvis man ikke er imellem de håndværkere, der trækkes på, er man ude af billedet i fire år. Det er lang tid.
Samme holdning havde Thomas Jensen fra MJ-Byg i Brønderslev.
Thomas Jensen oplyste også, at det er svært at konkurrere med de priser, som f.eks. Brønderslev Kommunes entreprenørafdeling har.
- Jeg kan ikke leve af de timesatser, sagde han.
Borgmester Mikael Klitgaard (V) forsikrede, at kommunen skal tage alle udgifter med - også til direktør.
Omkring vedligeholdelse af kommunale bygninger sagde bygningskonsulent Palle Martinsen fra Brønderslev Kommune, at Arbejdstilsynet i høj grad har bestemt, hvilke opgaver, der skal udføres.