23948sdkhjf

Ingen bedring på vej til køkkenbranchen

Den samlede omsætning i den danske køkkenindustri voksede med beskedne 1 procent i 2013, og branchen er fortsat ramt af den lave byggeaktivitet på hjemmemarkedet.
Selvom flere aktører i den danske køkkenbranche har offentliggjort pæne regnskabstal på det seneste, står det ikke specielt godt til for branchen som helhed.

Ifølge Jyllandsposten ligger hjemmemarkedet fortsat underdrejet, og det er udelukkende på grund af et større eksportfokus, at branchen har undgået tilbagegang i 2013. Det er især eksporten til Sverige og Norge, der har udviklet sig positivt.

- Noget tyder på, at omsætningen kun voksede med ca. 1 pct. i 2013. Det skyldes i høj grad, at flere virksomheder øger deres eksportandel. Det danske marked er præget af, at boligmarkedet fortsat står stille mange steder og en stadig begrænset byggeaktivitet. Den udvikling smitter af på salget, siger direktør Flemming Larsen fra Træ- og Møbelindustrien til Jyllandsposten.

Den samlede danske produktion af køkkener udgjorde cirka 4 mia. kr. i 2007 og er siden faldet med omkring 30 procent.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078