Flere sigtelser i kartelsag
Sagen om det storkøbenhavnske byggekartel vokser i omfang.
De er sigtet for koordinering af tilbud på 65 udbud til en samlet værdi af omkring en halv milliard kroner.
Sagen kom i mediernes søgelys i februar 2011, hvor politiet ransagede ni mellemstore byggefirmaer i hovedstadsområdet. Siden er antallet af involverede firmaer vokset markant, og det samme er antallet af byggesager. Antallet af sigtede personer er angiveligt oppe omkring 50.
- Efterhånden som efterforskningen er skredet frem, har det vist sig, at der formentlig har været flere indblandede i sagen, og derfor er omfanget naturligt nok vokset. Det er ganske almindeligt i den type sager, siger Niels Kjærsgaard, specialanklager ved Bagmandspolitiet, til DR Nyheder.
Han oplyser, at man er inde i den absolut sidste fase af efterforskningen. De første to prøvesager ventes for retten i løbet af foråret.