23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
FLSmidth & Co. A/S
Lars Vestergaard er med virkning fra 1. april 2014 blevet ansat som koncernfinans- og økonomidirektør samt medlem af direktionen hos FLSmidth & Co. i stedet for Ben Guren, der fratræder med omgående virkning.

Frem til 1. april vil Brian Iversen, vice president, Corporate Finance, varetage de daglige finans- og økonomiopgaver.

FLSmidth & Co. leverer produktionsanlæg til den globale cement- og mineralindustri.

HD Ejendomme
Claus Krag er blevet ansat som administrationschef hos HD Ejendomme (kilde: Estate Media).

HD Ejendomme administrerer ca. 3.200 lejeboliger og ca. 500 erhvervslejemål.

MT Højgaard A/S
Carsten Bjerg, Pernille Fabricius og Mats Jönsson er indstillet til valg til bestyrelsen på koncernens ordinære generalforsamling i april. De forventes at afløse Jens Jørgen Madsen og Lars Rasmussen, som ikke ønsker at genopstille, samt Jørgen Nicolajsen, der udtrådte af bestyrelsen i december 2013.

Læs også: Nye ansigter i MT Højgaards bestyrelse

NAC Group A/S
Liselotte Beyer er indtrådt i bestyrelsen hos Nac Group A/S i stedet for Jørgen Behrnt Pedersen (kilde: Jyllands-Posten).

NAC Group A/S har specialiseret sig i at levere akustikløsninger.

NCC Property Development
Claus Skytte er blevet udnævnt til projektdirektør hos NCC Property Development (kilde: Børsen).

NCC Property Development er beskæftiget inden for projektudvikling – specielt med udvikling af erhvervsejendomme til kontor-, retail- eller logistikformål.

Petri & Haugsted
Lars Stenholt Lorenzen er fratrådt som administrerende direktør hos Petri & Haugsted (kilde: Licitationen).

Petri & Haugsted A/S løser opgaver inden for blandt andet kabelarbejde, plastledning, brolægning og anlægsarbejde.

Ridgid Scandinavia A/S
Peter Kim Ketelsen er indtrådt som bestyrelsesformand hos Ridgid Scandinavia A/S i stedet for Michael Budtz (kilde: Børsen).

Ridgid Scandinavia A/S er producent af rørværktøj.

Schneider Electric Danmark
Søren Eriksen er blevet udnævnt til vice president for Buildings Business hos Schneider Electric Danmark.

Læs også: Ny direktør hos Schneider Electric

Solar A/S
Jakob Thyregod er med virkning fra 1. april 2014 er blevet ansat som Corporate HR director hos Solar A/S.

Solar er blandt Danmarks førende el-, vvs- og ventilationsgrossister.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078