Direktør: Pihls konkurs et samfundsmæssigt problem
Hvis man kan lave bankpakker, bør det også være muligt at indføre håndværkerpakker, mener Lars Bilberg, der er direktør i tømrervirksomheden EJK Kragelund.
Af Stefan Buur Hansen
Direktør Lars Bilberg betegner forløbet som ”tre dage i verdens største rutsjebane”, og selv om han i dag kan se tilbage på forløbet i et nypudset bakspejl, har han svært ved at pege på ting, der kunne være gjort anderledes.
Læs også: EJK Kragelund: Vi græd i to minutter
- Man lægger da mærke til, om et selskab betaler rettidigt, for hvis det altid kniber med betalingerne omkring den første i måneden, så er det nok et tegn på, at det ser lidt stramt ud. Men E. Pihl & Søn har betalt til tiden hver eneste måned, og vi har altså faktureret dem 67 eller 68 måneder i træk, så vi kan ikke sige andet end, at de altid har været en stabil kunde. Lige ind til det gik galt, konstaterer direktøren.
Han tygger lidt på forløbet. Og så tilføjer han:
- Vi har ikke kunnet undgå det på nogen måder. Det, der er sket, er selvfølgelig mit ansvar som direktør, men jeg kan ikke tage skylden for det. Man kan simpelthen ikke tegne en risikoafdækning for de helt store entreprenørvirksomheder, og hvilke muligheder har vi så? Hvis vi vil drive en forretning, er vi nødt til at løbe en vis risiko.
Dansk Byggeri: Staten skal blande sig udenom
Staten skal ikke blande sig i drift af virksomheder inden for byggebranchen. Så klart lyder budskabet fra brancheorganisationen Dansk Byggeri som svar på forslaget om en pendant til de omdiskuterede bankpakker inden for byggeriet.
- Bygge- og anlægsbranchen bruges i nogen grad som et konjunkturregulerende redskab fra politikernes side, og der er nok mange politikere, som vil sige, at det i forvejen har karakter af en slags bankpakker for byggeriet. Og det er heller ikke et forslag, vi kan bakke op om. Byggeriet er et markedserhverv, og vi skal ikke have staten ind at drive bank eller garantiselskab. Hvis en virksomhed ikke kan tage højde for de risici, der findes, eller lave en risikoafdækning, så skal den holde sig fra at tage den pågældende ordre, siger Torben Liborius, der er erhvervspolitisk chef Dansk Byggeri, til Building Supply.
Torben Liborius erkender, at bankerne i øjeblikket er ”risikoaverse og nærmest paniske af frygt”, men understreger samtidig, at det er op til virksomhederne at tilbagevise frygten som værende begrundet. Og det skal ske på helt almindelige markedsvilkår.
- Man løber en vis risiko, men det er jo også netop ved at løbe risici, at man kan tjene penge. Og vi må holde fast i, at byggeriet er et markedserhverv. Det offentlige skal sørge for projekter, hvor der bliver bygget veje og huse de rigtige steder efter de rigtige dimensioner, men derfra og så til at drive virksomhederne er der meget langt, siger den erhvervspolitiske chef.
Pyramidens bund forsvinderStaten skal ikke blande sig i drift af virksomheder inden for byggebranchen. Så klart lyder budskabet fra brancheorganisationen Dansk Byggeri som svar på forslaget om en pendant til de omdiskuterede bankpakker inden for byggeriet.
- Bygge- og anlægsbranchen bruges i nogen grad som et konjunkturregulerende redskab fra politikernes side, og der er nok mange politikere, som vil sige, at det i forvejen har karakter af en slags bankpakker for byggeriet. Og det er heller ikke et forslag, vi kan bakke op om. Byggeriet er et markedserhverv, og vi skal ikke have staten ind at drive bank eller garantiselskab. Hvis en virksomhed ikke kan tage højde for de risici, der findes, eller lave en risikoafdækning, så skal den holde sig fra at tage den pågældende ordre, siger Torben Liborius, der er erhvervspolitisk chef Dansk Byggeri, til Building Supply.
Torben Liborius erkender, at bankerne i øjeblikket er ”risikoaverse og nærmest paniske af frygt”, men understreger samtidig, at det er op til virksomhederne at tilbagevise frygten som værende begrundet. Og det skal ske på helt almindelige markedsvilkår.
- Man løber en vis risiko, men det er jo også netop ved at løbe risici, at man kan tjene penge. Og vi må holde fast i, at byggeriet er et markedserhverv. Det offentlige skal sørge for projekter, hvor der bliver bygget veje og huse de rigtige steder efter de rigtige dimensioner, men derfra og så til at drive virksomhederne er der meget langt, siger den erhvervspolitiske chef.
Lars Bilberg er bekendt med mekanismerne, som han i øvrigt har formået at manøvrere efter på en måde, så virksomheden siden hans overtagelse i 2008 har fordoblet både antallet af ansatte og omsætning. Alligevel kunne han godt tænke sig, at virkeligheden var en anden.
- Rent samfundsmæssigt er det et stort problem, at bunden i pyramiden forsvinder. Det var smartere, hvis betalingen – ligesom garantistillelsen – kørte nedefra og op. Det ville ikke forhindre Pihl i at være gået konkurs i dette tilfælde, men det ville have sikret, at alle andre havde fået deres penge. Man kan sige, at der er bred enighed om, at det ikke er smart, at verden er skruet sådan sammen, men det er den nu engang, og der er ikke rigtigt nogen, som kan eller vil ændre det, siger Lars Bilberg.
Status quo uden politisk hjælp
Han henviser til, at opgørelsen efter E. Pihl & Søn viser aktiver for 301 mio. kr. mod passiver for 5.026 mio. kr., hvilket er et niveau, som kun de færreste har interesse i eller mulighed for at stille garantier for.
- Hvis det blev overenskomstmæssigt bestemt, at man ikke måtte arbejde uden garanti, var det bare sådan, det var. Men der er ikke nogen, der kan stille garantierne. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, konstaterer Lars Bilberg, som derfor mener, at politikerne skal på banen, hvis der skal ske ændringer:
- Hvis man kan lave bankpakker, så kan man vel også lave en håndværkerpakke, hvor staten træder til som garant, mod at man betaler en præmie. Men der er ikke nogen, som har taget tingene op til overvejelse på baggrund af Pihls konkurs.
EJK Kragelund-direktøren mener derfor, at der er udsigt til status quo i en branche, hvor der ellers hersker bred enighed om et behov for ændringer.
- Hvis jeg ikke var villig til at løbe den risiko, så kunne jeg ikke drive min grundlæggende forretning. Men det er da hamrende usundt, og det giver en usikkerhed, som forplanter sig til hele branchen. Efter Pihls konkurs er det kun naturligt, at folk spørger sig selv, hvem de næste mon bliver, konstaterer Lars Bilberg.
Artiklen er en del af temaet Efter konkursen.
