23948sdkhjf

Casa bag nyt p-hus i Silkeborg

Region Midtjylland indgår OPP-samarbejde med Casa A/S om opførelsen og driften af et nyt parkeringshus ved Regionshospitalet i Silkeborg.
For den nette sum af 45 millioner anlægskroner skal Casa A/S fra Horsens opføre et nyt parkeringshus ved Regionshospitalet i Silkeborg. Det sker i et offentligt-privat partnerskab med Region Midtjylland.

Udover opførelsen af parkeringshuset skal Casa stå for driften i de kommende 10 år. Som betaling får Casa A/S ret til at drive betalingsparkering på alle hospitalets parkeringspladser.

Et tidsvarende p-hus til 330 biler
Der bliver plads til 330 biler i det nye p-hus, som skal ligge på det nuværende parkeringsområde mellem bygning 14, kapellet og Glentevej.

P-huset opføres med en etage under terræn og to en halv etage i forskudt plan over terræn med en maksimal højde på otte meter. Byggeriet kommer til at fremstå med et let, åbent og homogent facadeudtryk i tegllameller, som grønne planter kan vokse op langs. Byggeriet bliver endvidere miljø- og energirigtigt f.eks. med solceller, der kan drive LED-belysning, skiltning og ventilation. En gangbro i glas vil forbinde p-huset med hospitalsbygningerne.

- Vi er ikke stolte af de nuværende parkeringsforhold ved Regionshospitalet Silkeborg. Men nu ser vi frem til, at vi inden længe kan byde vores patienter, deres pårørende og vores personale velkommen i et tidssvarende p-hus, siger lægefaglig direktør Christian Møller-Nielsen, Hospitalsenhed Midt.

Arkitekten har lagt vægt på at skabe et overskueligt p-hus med udgangspunkt i ”One way parking” - et nyt og meget enkelt flowkoncept med én vej ind, én vej rundt og én vej ud.

Vandt på økonomi & finansiel robusthed
Fire entreprenører afleverede konditionsmæssige tilbud til tiden og Hospitalsenhed Midt har i samarbejde med Cowi evalueret de fire tilbud efter følgende vægtning:

  • Økonomi: 50 procent
  • Kvalitet: 40 procent
  • Finansiel robusthed: 10 procent


Casa scorede bedst i økonomi og finansiel robusthed - og næstbedst i kvalitet og kom dermed ud med den bedste samlede vægtning.

P-huset opføres i perioden april 2014 til april 2015.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089