23948sdkhjf

Bliv en af Greve Kommunes foretrukne leverandører

Få overblikket over de kommende opgaver, og find ud af hvad taktikken er til at blive en af kommunens foretrukne leverandører. Det sker til et temamøde den. 6 marts om Greve Kommunes kommende udbud, opgaver og indkøb.
Hvis du er erhvervsdrivende i Greve Kommune har du sikkert overvejet, om du kan blive leverandør til kommunen, og det er der god grund til. Måske har du også opgivet tanken igen, og det kan der også være en god grund til. Greve Kommunes årlige budget for indkøb af udstyr, forbrugsvarer og konsulentydelser udgør et tocifret millionbeløb, og for at sikre ansvarlig anvendelse af borgernes skattekroner, er alle indkøb systematiseret og rammesat.

Overblikket over kommunens udbud
Men det behøver ikke være svært at få del i kommunes udbud – hverken for mindre eller større virksomheder, og måske kan mødet være startskuddet til, at din virksomhed kommer til at stå på kommunens liste over foretrukne leverandører.

På temamødet får du overblikket over forskellige muligheder for at blive leverandør til kommunen, lige fra ad hoc prægede indkøb for mindre beløb og med mindre regulering og op til offentlige udbud, der stiller større krav til tilbudsgiverne.

Hos Greve Kommune er alle indkøb over 10.000 kr. sat i system, og alle indkøb over ½ mio. kr. kommer i offentligt udbud. Både inden for bygningsområdet og inden for serviceydelser, udstyr og forbrugsvarer er der mange muligheder for at blive leverandør til kommunen.

Kommunens indkøbspraksis
Til at give et blik ind bag kommunens døre har ErhvervsCentret inviteret kommunaldirektør Allan Vendelbo, der fortæller om forskellige typer af leverandørforhold, ejendomschef Kenni Nielsen, der præsenterer de planlagte anlægs- og renoveringsarbejder samt Michael Kalmberg, der er ansvarlig for IT og indkøb i Greve Kommune.

Arrangementet finder sted den 6. marts kl. 15.30 i ErhvervsCentret.

Læs mere og tilmeld dig via Erhvervscentret i Greves hjemmeside erhvervscentret.greve.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065