Stark i Ølgod har fået ny direktør
Stephan Østertoft Madsen er pr. 1. februar ansat som ny trælastdirektør ved Stark i Ølgod.
Stephan Østertoft Madsen er gået fra jobbet som butikschef ved Stark i Skjern til posten som trælastdirektør ved Stark i Ølgod. Og den nye direktør har planer om at sætte sig eget præg på byggemarkedet.
- Jeg stikker lige fingeren i jorden, og så nærmer vi jo os vores højsæson, hvor der heldigvis bliver rigeligt at se til. Derefter handler det om at gøre butikken endnu mere attraktivt, fortæller Stephan Østertoft Madsen til ugeavisen.dk.