23948sdkhjf

Lille fremgang hos AO Johansen

Teknik- og VVS-grossisten kom igennem 2013 med et tilfredsstillende overskud.
I alt omsatte AO Johansen for 2,310 mia. kr., hvilket var 37 mio. kr. bedre end året før. Omsætningsfremgangen på 2 procent kan primært henføres til AO Johansens danske aktiviteter.

Resultat af primær drift (EBIT) blev 127,1 mio. kr. mod 127,3 i 2012, og også overskuddet endte en spids bedre, idet resultat før skat steg med 3,3 mio. kr. til 125,2 mio. kr.

Investeringerne i 2013 udgjorde netto 126,1 mio. kr., hvilket er 83,2 mio. kr. mere end sidste år. Det kan især henføres til flere nye butikker, et nyt palle-højlager samt opgradering af Movex, der er AO’s centrale it-system.

Koncernen beskæftigede gennemsnitligt 650 medarbejdere i 2013 mod 636 året før.

Virksomhedens ledelse betegner resultatet som tilfredsstillende og forventer i 2014 et resultat på samme niveau.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125