Aarhus Arkitekterne designer byrumsinventar
Aarhus Arkitekterne har i forbindelse med renovering og modernisering af StorcenterNord i Århus fået den gyldne mulighed at designe en serie af byrumsinventar til centret.
Tidligere var der tradition for, at arkitekterne fik mulighed for at designe inventar, belysning m.v. i de bygninger, de tegnede. I dag er det dog sjældent, at arkitekter får en sådan mulighed.
- Se på Aarhus Rådhus, hvor Arne Jacobsen i samarbejde med bl.a. Hans Wegner designede alt til bygninger helt ned til aske-bægerne, hvilket jo resulterede i et fantastisk hus, der er skabt som en helhed og dermed får en enestående karakter og en helt speciel atmosfære, lyder det fra Aarhus Arkitekterne.
I forbindelse med udvidelsen af StorcenterNord-projektet fik Aarhus Arkitekterne imidlertid chancen for at skabe helhed mellem bygning og inventar. En chance de tog kærlig hånd om.
- Da vi gik på jagt efter en producent, ville vi gerne finde en, der producerer kvalitetsprodukter og har de innovative og håndværksmæssige kompetencer, der er nødvendige i en sådan proces. På den baggrund har vi indledt et samarbejde med Veksø, og produkterne er nu en del af Veksø's katalog, lyder det fra Aarhus Arkitekterne.
Aarhus Arkitekterne har haft et godt samarbejde med Veksø under processen, hvilket, ifølge arkitekterne, er en vigtig forudsætning for at opnå et godt resultat med specialdesignet inventar til specielle bygninger.
Kilde: Aarhus Arkitekterne.