Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Steffan Petersen er blevet ansat som direktør hos Als Tømrerne i stedet for Kjeld Hulvei Andersen (kilde: JydskeVestkysten).
BV-Trappen A/S
Michael Bjørnskov og Morten K. Madsen er indtrådt som medejere og i bestyrelsen hos BV-Trappen A/S. Samtidig indtræder Morten K. Madsen i direktionen med fokus på kunder og markeder.
Læs også: BV-Trappen udvider ejerkredsen
Danmarks Vækstråd
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen har genudnævnt Lars Nørby Johansen som formand for Danmarks Vækstråd for perioden 2014-2017.
Danmarks Vækstråd rådgiver erhvervs- og vækstministeren om tilrettelæggelsen og udviklingen af den erhvervspolitiske indsats i Danmark.
Juul | Frost Arkitekter
Robert Fekete er indtrådt som partner hos Juul-Frost Arkitekter. Samtidig udnævnes Susanne Grunkin og Hanna Svensson til associerede partnere.
Læs også: Juul | Frost udvider partnerkredsen
Orbicon
Bo Asplund er fratrådt som direktør for Orbicons byggeaktiviteter. Forretningsområdet samles i stedet med koncernens miljøaktiviteter under den hidtidige miljødirektør Marianne Madsen (kilde: Estate Media).
Læs også: Byggeri-direktør fratræder hos Orbicon
Petri & Haugsted A/S
Thomas Mollerup er udtrådt af bestyrelsen hos Petri & Haugsted A/S (kilde: Børsen).
Petri & Haugsted A/S løser opgaver inden for blandt andet kabelarbejde, plastledning, brolægning og anlægsarbejde.
Rambøll
Henrik Bjerregaard Nielsen er blevet udnævnt til afdelingsleder for Rambølls nye afdeling Project and Portfolio Management (kilde: Børsen).
Rambøll leverer rådgivning og løsninger indenfor infrastruktur, telekommunikation, miljørigtig projektering, fjernvarme samt vandforsyning.
Schiedel Skorstene A/S
Thomas Mühl, Østrig, er indtrådt som bestyrelsesformand hos Schiedel Skorstene A/S i stedet for Pekka Esa Sakri Pohjalainen, Finland (kilde: Børsen).
Schiedel Skorstene A/S producerer elementer til nybygning og renovering af skorstene og pejse.
UniPoint
Torben Lohse er indtrådt i ejerkredsen og ledelsen hos UniPoint.
Læs også: Unipoint udvider ejerkredsen