23948sdkhjf

Ekstra Vestas-million til vestjysk oplevelsesfyrtårn

Ny milliongave til det planlagte oplevelsesfyrtårn nær Ringkøbing Fjord, Kraft, ventes at øge mulighederne for at finde interesserede investorer.
Vestas giver nu yderligere en mio. kr. til den forsatte udvikling af projektet Kraft, et planlagt oplevelsesfyrtårn nær Ringkøbing Fjord. Vestas forventer hermed, at øge projektgruppens muligheder for at finde interesserede investorer til realisering af projektet.

- Det gode initiativ med udvikling af projektet Kraft skal fortsætte, og vi har derfor besluttet at motivere til fortsat udvikling af projektet med en donation på en million kroner i 2014, siger teknisk direktør i Vestas, Anders Vedel, som understreger, at fuld tillid til, at den siddende bestyrelse vil håndtere denne opgave.

Opbakning giver arbejdsro
Vestas har som områdets største virksomhed været med i projektet lige fra start og har også været med til at præge dets udformning.

- Det er af afgørende betydning for projektet, at Vestas på denne måde markerer tillid til Kraft. Donationen giver den arbejdsro, arbejdsgruppen har brug for til at få finansieringen på plads, siger borgmester og bestyrelsesformand i Kraft, Iver Enevoldsen.

Barmarks-projekt vil tage tid
Projektet arbejder målrettet med fundraising - et arbejde, der tager tid, blandt andet fordi fonde foretager deres egne omfattende undersøgelser, inden de beslutter at gå med i et projekt.

Bestyrelsen har ydermere hele tiden været bevidst om, at realiseringen af et barmarks-projekt vil kræve tid. Samtidig vil efterdønningerne af den finansielle krise, som fortsat præger økonomien, bevirke skærpede krav til vækst- og udviklingsprojekter som Kraft.

- Ikke desto mindre forlængede Region Midtjylland i efteråret sin resultatkontrakt med Kraft, så projektet kunne fortsætte her i 2014. Sammen med den nye melding fra Vestas giver det grund til fornyet optimisme på projektets vegne, siger Iver Enevoldsen.

Fakta
I 2010 besluttede Vækstforum under Region Midtjylland at støtte den videre udvikling af Kraft med en bevilling på 10 mi. kr. I februar 2012 blev prækonceptet for Kraft godkendt af bestyrelsen.

I sommeren 2012 begyndte det konkrete arbejde med projektets oplevelsesmæssige indhold i tæt samarbejde med bl.a. Designskolen Kolding, Aarhus Universitet og Arkitektskolen i Århus. Arbejdet førte til det endelige koncept i foråret 2013.

Ringkøbing-Skjern Kommune har besluttet at bevilge 50 mio. kr. til anlæg af oplevelsesattraktionen plus tre mio. kr. årligt til driften i 10 år. Bevillingen danner grundlag for fundraisingen, som skal sikre budgettet på 300 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078