Tysk byggebranche i eksplosiv fremgang
Den tyske bygge- og anlægssektor er endelig blevet skudt i gang med et kanonslag. I nogle tyske områder meldes der akut mangel på arbejdskraft i form af både maskiner og faglærte. Tysklands byggebranche spås en fremgangsrig fremtid.
- I nogle områder er det svært bare at leje så meget som en kran eller en lastbil, og i andre tilfælde kan man ikke engang skaffe faglært arbejdskraft, lyder det fra Erich Gluch, ekspert i bygge- og anlægsvirksomhed ved det økonomiske analyseinstitut Ifo i München til avisen.
Frankfurt er et af Tysklands mest travle byggesteder, hvor et område så stort som en fodboldbane er blevet forvandlet til en kæmpe byggeplads. Her skal opføres fire skyskrabere og et helt indkøbscenter under navnet Frankfurt HochVier.
Der bygges tillige store lagerbygninger og fabrikshaller i Tyskland grundet den voksende eksport til udlandet. Eksporten, der har været stille voksende, har givet de tyske familier mere købelyst til både bedre boliger og flere forbrugsvarer.
Ifølge ekspert Erich Gluch vil investeringerne i den tyske bygge- og anlægssektoren i år stige med 2,5 % til 3 %, hvilket vil være den hidtil største stigning i ca. 16 år.