23948sdkhjf

Mangor & Nagel bliver totalrådgiver på DNV-Gødstrup

Regionsrådet i Region Midtjylland har udvalgt Mangor & Nagel som totalrådgiver på den 30.000 m² store etape 3 af sygehusbyggeriet i Gødstrup ved Herning.
I samarbejde med Creo Arkitekter, Oluf Jørgensen samt Brix & Kamp er Mangor & Nagel blevet udvalgt som totalrådgiver på DNV-Gødstrups 3. etape, som efter planen skal tages i brug ved årsskiftet 2018/19.

Desuden skal Mangor & Nagel Plan + Landskab stå for den omfattende landskabsprojektering, der er en central del af DNV-projektet.

Etape 3 omfatter et komplet byggeri med cirka 30.000 m² til blandt andet Neurologiklyngen og Kræftklyngen. Hertil kommer en cirka 5.000 m² stor serviceby, og samlet set er der tale om en byggesag til omkring 470 millioner kroner. Servicebyen skal stå klar til indflytning sammen med DNV-Gødstrups etape 1, som skal tages i brug i 2017.

Fleksibilitet er højt prioriteret
Bag den overordnede helhedsplan for DNV-projekt står konsortiet CuraVita bestående af Arkitema Architects, Aart Architects, Grontmij, Moe & Brødsgaard, Hospitalet samt NSW Arkitekter og Planleggere.

Totalrådgivningen på etape 3 udføres på grundlag af den eksisterende helhedsplan og et foreløbigt dispositionsforslag for etape 3, der omfatter cirka 30.000 m².

- Vi inddrager en ny totalrådgiver på denne del af byggeriet som en del af den plan, der blev lagt for byggeriet, allerede inden den oprindelige totalrådgiver blev valgt. Når et byggeri af denne varighed foregår sideløbende med den evige og lynhurtige udvikling, der sker i sundhedsvæsenet, så får fleksibilitet en meget høj prioritet. Vi sikrer fleksibiliteten ved at opdele byggeriet i etaper med hver sit udbud af totalrådgiveropgaven, forklarer hospitalsdirektør Henning Vestergaard.

En stor opgave
Projektchef Michael Hyllegaard fortæller, at der i opgaven ligger en fortsat inddragelse af de afdelinger og medarbejdere, som skal flytte ind i bygningerne i 2018/19. Det bliver en intensiv proces – særligt omkring servicebyen, som rummer den tekniske afdeling samt værksteder, varemodtagelse og hospitalskøkkenet.

- Det er en stor opgave, som den nye totalrådgiver står overfor. Der er mange meget forskelligartede og meget specialiserede funktioner i etape 3, som skal fungere gnidningsløst med de akutte funktioner i etape 1 og psykiatrien i etape 2. Vi ser frem til samarbejdet med Mangor & Nagel og til at se deres bud på varige fremtidssikrede løsninger for funktionerne i etape 3, siger Michael Hyllegaard.

Kontrakten med Mangor & Nagel og samarbejdspartnere underskrives indenfor de nærmeste dage.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097