23948sdkhjf

OBH opruster med ny afdeling og flere ansættelser

Arbejdsmiljø og indeklima samles under Miljø & Sundhed. Samtidig er virksomheden styrket gennem ansættelse af flere erfarne branchefolk.
Det er bygherrens ansvar, at byggeaffald med forurenede stoffer håndteres og bortskaffes korrekt. Men er kortlægningen af den farlige kemi ikke udført eller tilstrækkelig præcis, kan det påvirke både tidsplan og budget.

Hos OBH Rådgivende Ingeniører ser man et stort potentiale i at styrke rådgivningen på dette område. Derfor har den rådgivende ingeniørvirksomhed med hovedsæde i Odense etableret afdelingen 'Miljø & Sundhed, der samler virksomhedens specialistkompetencer inden for arbejdsmiljø og indeklima.

- Gennem de seneste år har vi fra markedet oplevet et kraftigt behov for mere præcise kortlægninger af, hvor farlig kemi optræder i forbindelse med renoverings- og ombygningsentrepriser. I OBH kan vi nu i et langt større omgang indfri det behov, forklarer direktør Carsten Gregersen.

- Med sammenlægningen mener vi desuden, at vi kan være konkurrencedygtige med hensyn til præcision samt det at levere et produkt, man kan have tillid til. Og så kan vi tilbyde en hurtige og mere omfattende, landsdækkende service, samtidig med at sammenlægningen internt i OBH har en række synergieffekter, fortsætter han.

Udover etableringen af den nye afdeling har OBH Rådgivende Ingeniører over det seneste halve år arbejdet på en oprustning af sine kompetencer. Senest er medarbejderstaben pr. 1. januar udvidet med bygningskonstruktør Bjarne Pustelnik fra Dansk Bygningsanalyse i Kolding, kemiingeniør Jytte Vestergård Jensen fra Alectia samt bygningskonstruktør og fugtspecialist Casper Bay Knudsen fra NCS fugtteknik.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11