Stadig stigende realløn i byggeriet
Bygge- og anlægsarbejderne fortsætter deres positive reallønsudvikling i sidste kvartal af 2014.
Reallønsstigningen er på 0,7 procentpoint, og det er et lille fald i forhold til tredje kvartal 2013, hvor reallønsstigningen var på 0,8 procentpoint. Inflationen steg en smule, hvilket BAT-kartellet knytter følgende kommentar til:
- Forhåbentlig er stigningen i inflationen ikke et udtryk for en begyndende tilbagevenden til tidligere års niveau. Så længe arbejderlønnen i byggeriet følger udviklingen i inflationen vil bygge- og anlægsarbejderne beholde deres reallønsstigning, skriver BAT-kartellet.
Til sammenligning steg funktionærlønnen i byggeriet med 1,9 procent i fjerde kvartal 2013, hvilket er en stigning på 0,4 procentpoint i forhold til tredje kvartal 2013, hvor stigningen var på 1,5 procent.
Artiklen er en del af temaet Branchetal.