23948sdkhjf

Alectia assisterede Aabenraa med klimatilpasning

I Aabenraa har rådgivningsfirmaet Alectia assisteret kommunen med kortlægning og udarbejdelse af klimatilpasningsplaner, der skal ruste kommunen til hyppigere skybrud og klimaændringer.
Det rådgivende ingeniørfirmasrolle i udviklingen af Aabenraas klimatilpasningsplan inkluderede blandt andet udvikling af et sandsynlighedskort, som kortlægger, hvilke områder, der har en vis sandsynlighed for at blive oversvømmet, når Danmark bliver ramt af en storm eller et skybrud i fremtiden. Dette bliver sammenholdt med et værditabskort, som kortlægger, hvilke tab kommunen kan have, hvis skybruddet eksempelvist rammer Aabenraa By.

- Processen kan hjælpe kommunen til at prioritere deres indsats på området ud fra konkrete beregninger og kortlægninger på området. Tidligere har der ikke været et konkret økonomisk grundlag, som kommunen kunne prioritere deres indsats ud fra, forklarer Ulla Lyngs Ladekarl, chefkonsulent hos Alectia.

Med klimaforandringer og hyppigere skybrud er flere danske byer udsatte på grund af stigende vandmasser. Aabenraa er blandt steder, der er udpeget som risikoområde i henhold til Oversvømmelsesdirektivet. For at undgå oversvømmelser i fremtiden skal alle kommuner udvikle klimatilpasningsplaner og kortlægge risikoen for oversvømmelser.

Mange udfordringer – og løsningsforslag
I udviklingen af Aabenraas klimatilpasningsplan har Alectia også arbejdet med at finde områder, hvor man kan aflede vandet i tilfælde af skybrud og storm, kaldet lokal afledning af regnvand (LAR).

- Gennem vores arbejde i Aabenraa kan vi se, at der er store udfordringer for en havneby som Aabenraa. Nu er det så op til politikerne at beslutte, hvilke løsningsforslag man skal benytte sig af. Herunder kan man både overveje, om det er huse der skal sikres, diger der skal opsættes, eller om det er vand der skal tilbageholdes – både fra havet og fra vandløbene, udtaler Ulla Lyngs Ladekarl.

Aabenraa kommunens klimatilpasningsplan er en 1. generationsplan og arbejdet med at udvikle området fortsætter. Endvidere skal der arbejdes videre med at konkretisering og prioritering (økonomi/gevinst) af handleplansdelen samt en budgetsætning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187