23948sdkhjf

Irak - et potentielt stormarked

Skyd genvej til verdens største marked og byggeplads. Metalvirksomhed fra Frederikshavn har etableret et netværk i den kurdiske region i Irak og viser nu andre danske virksomheder vejen til det nye stormarked.
Det danske firma Power Works tilbyder nu nordiske virksomheder en sikker genvej til det enorme marked i Irak med ca. 40 millioner indbyggere.

Power Works har specialviden om Irak og mellemøsten generelt og har nu etableret et selvstændigt agentur i den kurdiske region i Irak. Interesserede virksomheder kan nu drage nytte af Power Works viden og ekspertise og ad denne vej få afsat varer afsat til store og små opgaver i landet.

Den rigeste del af Irak
Den nordlige og sydlige del af Irak er de rigeste og dermed et potentielt marked for afsætning. De har olie, mineraler og et stærk økonomi til at få landet genopbygget – men alt andet mangler de.

I løbet af de kommende år skal landet investere mange hundrede milliarder dollars i nye byggerier, industrier og teknologi.

Irak bliver verdens største byggeplads, og får hårdt brug for materialer og ekspertise. Det stiller store krav til sikkerhed, service og kvalitet.

Danmark står stærkt i kraft af deltagelsen i den militære alliance. Muhammed-tegningerne har haft en kortvarig negativ effekt, men den har ikke længere indflydelse i området.

Personligt netværk
Power Works drives af dansk-iraneren Masoud Khademi, som personligt har etableret et netværk af kontakter til myndigheder og beslutningstagere i den kurdiske region i Irak. Power Works modtager materiale om licitationer og kan formidle møder og deltage i forhandlinger med myndigheder og bygherrer for Nordiske virksomheder.

Power Works er et voksende metalfirma med konstruktioner og svejseopgaver som speciale. Firmaet har til huse på havnen i Frederikshavn som en del af det maritime netværk.

Lokalt personale
I Irak har Power Works etableret sig i byen Sulaymania i den kurdiske region. Power Works har egne biler og lokalt personale, der taler engelsk, arabisk og kurdisk og har specialviden om markedsføring og salg.

Kilde: Power Works. http://www.powerworks.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078