Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Jan Fourie er blevet udnævnt til administrerende direktør for Atlas Copco Construction Technique Scandinavia.
Atlas Copco Construction Technique Scandinavia er Atlas Copcos salgsselskab for bygge- og anlægsudstyr i Skandinavien.
Cembrit
Formand for bestyrelsen bliver Ingemar Tärnskär er indtrådt som bestyrelsesformand hos Cembrit. Samtidig indtræder Niels Peter Møller og Jan Warrer i bestyrelsen.
Læs også: Ny bestyrelse skal styrke Cembrit
Dansk Erhverv
Louise Koch er blevet ansat som CSR-chef hos Dansk Erhverv (kilde: Jyllands-Posten).
Dansk Erhverv repræsenterer 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning og videnservice, oplevelse og velfærd og transport.
Hans-Jørn Lauritzen, Rådgivende Ingeniørfirma ApS
Frank Evald er indtrådt i bestyrelsen hos Hans-Jørn Lauritzen, Rådgivende Ingeniørfirma ApS i stedet for Erik Borg (kilde: BIQ.dk).
Hans-Jørn Lauritzen, Rådgivende Ingeniørfirma ApS er et ingeniørfirma med afdelinger i Varde Skjern og Vejen.
Lindpro
Henrik Estrup er blevet ansat som administrerende direktør hos Arssamerit.
Arssamerit er Grønlands største el-installationsfirma og datterselskab i Lindpro-koncernen.
LS Trapper og Stål A/S
Mikael Bruhn Sjørslev er indtrådt som bestyrelsesformand hos LS Trapper og Stål A/S i stedet for Niels Koue Bruun, der dog forbliver i bestyrelsen.
LS Trapper og Stål A/S leverer trapper, altaner og stålløsninger.
Rambøll
Kikki Gyldenvang Steffensen er blevet udnævnt til senior chefkonsulent hos Rambøll. Samtidig er Anne Moloney blevet udnævnt til projektchef (kilde: Børsen).
Rambøll leverer rådgivning og løsninger indenfor infrastruktur, telekommunikation, miljørigtig projektering, fjernvarme samt vandforsyning.
Vinding Tømrerforretning
Jimmy Jørgensen og Henrik Hauge er indtrådt som medejere hos Vinding Tømrerforretning.
Vinding Tømrerforretning arbejder med nybyggeri og renoveringsarbejde i Trekantområdet samt hovedentrepriser.