23948sdkhjf

FLSmidths ordrebog bugner

[i]Cementfabrikproducenten FLSmidth & Co. oplever rekordhøj ordretilgang. For årets første halvår er der i alt kommet ordrer ind for 11,3 mia. kr. Producenten skruer nu forventninger op for resten af 2006.[/i]
Det kører fremad og fremad for danske FLSmidth, der i årets første halvår igen har oplevet positiv udvikling i antal indkomne ordre, omsætning og resultat inden for alle forretningsområder.

Både cement og mineralområdet har i 2. kvartal realiseret rekordhøj ordreindgang, hvilket har medført, at ordre-beholdningen ved udgangen af 2. kvartal 2006 er historisk høj.

Ordreindgangen udgjorde i andet kvartal 2006 6,7 mio. kr., hvilket er en stigning på 110 % i forhold til samme kvartal sidste år, hvor ordreindgangen var på 3,2 mio. kr. I alt runder ordreindgangen i årets første halvår således 11,3 mio. kr.

Den globale efterspørgsel på cementkapacitet er fortsat høj og viser ingen tegn på afmatning.

Omsætningen udgjorde i 2. kvartal 2.9 mio. kr., hvilket er en stigning på 19% i forhold til 2. kvartal sidste år, hvor omsætningen rundede 2.5 mio. kr.

Grundet den høje ordreindgang og omsætningsfremgang opjusterer ledelsen forventningerne til resten af 2006.

Ledelsen ser gerne, at omsætningen stiger yderligere 1,5 mia. kr. til en årsomsætning på 12,5-13,5 mia. kr., samt at resultatet før skat stiger med 100 mio. kr. til 550-600 mio. kr.

Kilde: Delårsregnskab for FLSmidth & Co.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.106